Gustav i 70-erne:

 

I starten af  70'erne havde Gustav bl.a. succes med "Det går op, det går ned" (1970), "Kondisangen" (1971), "Det gamle hus er lagt i grus" (1972) og "Lidt go´ musik", der i den grad afspejler Gustavs gode humør og optimistiske sind, i en glad tekst, han da også selv har stået for.

Det var dog ikke alt, hvad Gustav rørte ved, der blev en succes. I 1970 - i forbindelse med hans 20 års jubilæum i branchen - besluttede Gustav sig for at tage sine mange kritikere på ordet. Og producerede en vise plade med dybere satiriske tekster, der lå milevidt fra, hvad han ellers stod for. Pladen kaldte han "Viser i den gale hals?!". Pladen indeholder mange morsomme sange, og Gustav indkasserede megen ros fra stort set samtlige kritikere, for hans fortolkninger af sangene, og teksterne, som han næsten alle havde skrevet selv. Men det var ikke lige det, Gustavs stampublikum ville høre fra ham, så trods pladens kunstneriske succes, blev den bestemt ingen sællert. Det siges, at den kun blev solgt i ca. 300 eksemplarer. Den er dog siden hen blevet genudgivet på CD, og er bestemt værd at få fat på.

Det var også i disse år, at Gustav fik stor succes som duo med Bent Werther. Gustav havde taget sig lidt af Bent siden slutningen af 60'erne, hvor denne havde haft en nedgangsperiode, lige som flere af de andre idoler fra 50'erne og starten af 60'erne. Bl.a. Bents venner fra Four Jacks perioden - John Mogensen og Otto Brandenburg - havde også hårde tider. De kom dog alle "frygteligt" tilbage.

Bent ved Gustavs hjælp. Gustav producerede plader med ham, som blev rimeligt populære, og i perioden 1972 til 1973 optrådte de sammen rundt om i landet, til stor jubel fra folket. Det kan høres på live-indspilningen, som også kan fås på CD: "Live Show". Den er meget morsom, og de synger strålende.

De havde også stor succes på Dansk-toppen med deres Dansk-top-parodi  "Bare der er sol i dine øjne". En munter melodi, de selv havde skrevet med en sjov tekst, der brugte titler og brudstykker fra alle mulige af tidens Dansk-top hits. Dette var forunderligt nok eneste gang Gustav nåede helt til tops på Dansk-toppen. Til gengæld var den så nr. 1 i elleve uger.

Desværre døde Bent pludselig under deres succesfulde turné 24.juni 1973. Han havde længe haft problemer med helbredet.

Gustav producerede fortsat plader med, og skrev hits til f.eks. Raquel Rastenni, Katy Bødtger - (Bl.a."Så går vi til enkebal" hvor Gustav synger bassen),  Mette, Lecia & Lucienne, Anniqa, Teddy Edelmann, Freddy Fræk, Bjørn Tidmand, Dario Campeotto, Rock Nalle og Papa Bue. John Mogensen, Daimi og Peter Belli har blandt andre også indsunget tekster af Gustav Winckler.

I 1975 kunne Gustav så holde sit 25 års jubilæum, og han fyldte også 50 år. Det gik ikke stille af. Der blev udgivet flere 25 års jubilæums-plader. Genudgivelser af gamle succeser, og også en helt ny LP, der havde fået navn efter Gustavs seneste store succes "Gem et lille smil – Gustav i 25 år."

Sangen "Gem et lille smil, til det bliver gråvejr" er nok, sammen med "Hvide måge", den sang, flest husker ham for i dag, og det er da også Gustav Winckler i topform. En god gammel crooner melodi, i et country-præget arrangement à la Dean Martins amerikanske hit version, men med en helt ny smuk og optimistisk dansk tekst af Gustav. Der var heller ikke noget i vejen med resten af jubilæums-pladen. Side 1 var andre fordanskninger af amerikanske country hits + en gammel sømandssang, og en helt ny dansk country-sang af Ruth Mogensen, Johns kone. Side to er en live optagelse fra Tivolis Koncertsal. Et utroligt morsomt potpourri af gamle sange, som på morsomste vis er bundet sammen, så det virker som en lang fortsat historie. Gustav er i strålende humør, og har publikum i sin hule hånd. 

Der blev også i forbindelse med Gustavs 25 års jubilæum lavet en lille portræt-udsendelse i TV, der hed "CPR 131025-0437".(Det er her det ofte viste klip, hvor han danser i haven til "Gem et lille smil", stammer fra). Han var også med i en "Syng med" udsendelse (1975), han sang opera i udsendelsen "Gammel vin på nye flasker", og lavede flere underholdningsprogrammer med Bjørn Tidmand (1976). Han var også med i et program med Dan Turéll, som til lejligheden havde skrevet en sang til Gustav. Han medvirkede også i flere programmer, hvor han sang jazz bl.a. med Buerne, og i et Otto Leisner program optrådte han sammen med Otto Brandenburg og Per Pallesen.

En knap så heldig tendens i 70'erne var party plader. Det var en stil, som Johnny Reimar m.fl. med publikum-succes, havde overført fra Tyskland. Gustav lavede i løbet af 70'erne en række af disse plader, hvor han enten solo, eller ofte sammen med Katy Bødtger, sang potpourrier af populære sange sammen med et feststemt publikum. En af de bedre af slagsen er "Gustav Wincklers jubilæumsparty"(1975).

Gustav var med sit smittende gode humør, og sin evne til at fortolke tekster, velegnet til revy-scenen. Det er underligt man ikke har tænkt på det tidligere, men først i 1974 tog han den udfordring op. Måske er det i forbindelse med sit samarbejde med Bent Werther, at Gustav har fået øjnene op for denne mulighed. Flere af Gustav og Bents numre kunne fint have været i en revy, og de fremførte også næsten sketch-lignende dialoger i deres live-show.

I 1974 var Gustav således med i Sans Souci revyen i Kolding.  Bl.a. sammen med Jørgen Winckler. 1975 var, som nævnt, Gustavs store 25 års jubilæums år, hvilket nok har optaget hans tid, men i 1976 sås han atter i revy-sammenhæng. Han medvirkede i Prater revyen i København, sammen med bl.a. Otto Brandenburg og Ole Ernst. Sangene fra denne revy findes bevaret på en glimrende liveoptagelse fra forestillingen, som Gustav selv har fået udgivet på LP. Gustav synger  "Klovner i manegen", der bl.a. beskæftiger sig med, hvad han egentligt laver i en revy. Han er også med i et morsomt nummer, hvor de tilsyneladende er klædt ud som børn, til publikums store fornøjelse. Han tager også kegler med slager-parodien "Røv", og den morsomme "Det var ikke lige det", om en mand på et alderdomshjem. Dette er et godt eksempel på Gustavs store fortolkningstalent. Han medvirker endvidere i fællesnumre som den romantiske "Bare en vals", og naturligvis start- og slut-sangene. Pladen kan bestemt anbefales. Nævnes kan det også, at Otto Brandenburg - med stor indlevelsesevne - synger en sang, der på som hedder "Kvaler". 

I 1977 spillede Gustav med i en ikke-operette version af "Den glade enke" på det ny teater, sammen med bl.a. Dario Campeotto og Jesper Klein. Efter sigende klarede Gustav jobbet som skuespiller over al forventning.

Om sommeren samme år spillede han med i selveste Cirkusrevyen! Højere kan man vel ikke nå i den danske revy verden. Der findes også bevaret optagelser fra denne revy både på plade og Tv. På pladen hører man Gustav i alle tiders Mills Brothers' fordanskning "Brødrene Møller" sammen med Otto Brandenburg og Per Pallesen. Otto lægger ud med en fremragende fremføring af "Basin street blues". De fleste ville være faldet til jorden, når de skulle komme efter dette. Men Gustavs smukke dybe stemme står distancen, med en morsom fordanskning af  "Till Then". Til slut synger de alle tre "Be my life's companion".  Gustavs glans-nummer i revysammenhæng er dog "Tuborg-manden", som han også fremførte i Cirkusrevyen det år. Forklædt som "Den tørstige mand" fra Tuborg-reklamerne, filosoferer han satirisk lidt om tiden. En perfekt fortolkning af Gustav, som blev valgt som årets revynummer 1977!
 

1978 skulle jo desværre vise sig, at blive den sidste sommer i Gustavs liv. Der spillede han med i Holstebro-revyen. Derfra er udgivet hans nummer om "Holger Danske". Princippet er lidt det samme som med Tuborg-manden. Gustav har måske her været klædt ud som Holger Danske, og sang en aktuel satirisk tekst. Bl.a. et morsomt, og typisk selvironisk vers om Gustav selv. 

Alt Gustavs revy-arbejde forhindrede ham dog på ingen måde i at have gang i adskillige pladeprojekter. Nogle mere vellykkede end andre.

"Tiden går" (1977) hører bestemt til de vellykkede. Det er næsten helt igennem en country-plade. Gustav har selv skrevet alle teksterne, til udenlandske melodier. Country-melodier som "Behind closed doors", Banks of Ohio", After loving you" m.fl. Bedst af alle er nok " Will the circle be unbroken", der i Gustavs oversættelse er blevet til "Ingen bryder livets cirkel". Gustavs stemme er om muligt endnu fyldigere og  dyb end ellers, og  som skabt til country-musikken. Typisk for genren handler sangene om dagligdagen for almindelige mennesker, og livet i al almindelighed. Gustav er blevet en midaldrende herre, der filosoferer lidt over livets gang.
 

Den næste LP er endnu mere gennemført, og mindst lige så fremragende. Gustav havde siden slutningen af 60'erne produceret en række festlige plader med Papa Bue's viking jazzband, hvor Bjarne Liller, som ellers spillede banjo hos Papa Bue, var begyndt at synge jazz på dansk. De lavede jazzede nyfortolkninger af gamle danske sange (bl.a. også flere af Gustavs gamle succeser) og morsomme danske oversættelser af jazzklassikerne. (Gustav prøvede noget af samme princip med Rock Nalle og rock´n roll). Buerne var så glade for at have Gustav som producer, at de slet ikke ville indspille de danske plader uden ham. Han forstod i den grad at skabe en hyggelig stemning, og få dem til at lege sig frem til et godt resultat, uden at presse dem frem. Gustav lærte efter Lillers eget udsagn Liller en masse om at synge på dansk. Gustav var vild med jazz, og elskede at synge de gamle jazz klassikere med Buerne, der derfor besluttede sig for at forære Gustav en pladekontrakt i forbindelse med Gustavs jubilæum, har Papa Bue fortalt.  Det blev til en fremragende jazzplade, hvor Gustav sammen med en udvidet version af Papa Bues vikinger swingede og croonede sig igennem 12 jazz og pop klassikere på engelsk. Hvis nogen skulle være i tvivl om, at Gustav havde et talent af internationalt format, bør de tvinges til at høre denne plade. Men som tilfældet havde været med vise-pladen, solgte jazz-pladen, der fik titlen "All that meat and no potatoes", eftersigende ikke så godt, som de plader Gustav indspillede i sin vante stil, selvom den blev rost af anmelderne.

Efter disse højdepunkter var de næste udgivelser i 1978 lidt af en skuffelse. Der er mere tale om kvantitet end om kvalitet. Det blev til en party-plade og en "Hotel evergreen"-serie på fem plader, hvor Gustav m.fl. sang nye versioner af gamle hits. Det hele bærer dog i nogen grad præg af en rutinepræstation fra en uinteresseret Gustav Winckler. Det samme gør sig gældende med "Musik for søens folk", som var en dobbelt LP med alverdens gamle sømandssange. De fleste havde Gustav indspillet tidligere i bedre versioner. Bl.a. sang han "Hvide måge" endnu engang.

Ved juletid 1978 udkom der dog en suveræn juleplade med Gustav, der hurtigt kan få én til at glemme, de tidligere mere rutineprægede præstationer det år. Hvem andre end store varme hyggelige Gustav, kunne tænkes mere passende til at udgive en plade til denne hyggelige højtid.  Alle sejl var sat ind. Der var ikke sparet på orkester og kor. Gustav satte begejstret hele sit talent ind, og indsang 10 herlige fordanskninger af amerikanske juleklassikere + en helt ny julesang

"Decembersang", som han selv havde skrevet sammen med pladens producer Leif Pedersen. Endelig lavede han også sin ultimative version (Han har indspillet den mindst 3 gange tidligere) af Bing Crosbys "White Christmas". Den insisterede Gustav på at synge på originalsproget, til ære for hans netop afdøde idol. Denne jule Lp og store dele af Gustavs andre juleindspilninger er genudgivet på dobbelt Cd'en "White Christmas" (2006).

Den sidste tid af sit liv boede Gustav det meste af tiden i Jylland. Han spillede revy i Holstebro, og drev også Terndrup kro. Det var en gammel drøm, der var gået i opfyldelse, at blive krofatter. Han havde indtil videre kun forpagtet kroen, for at se, om det kunne løbe rundt. Det gik dog eftersigende over al forventning. Gustav sørgede for fest, hyggelig stemning, sang og god dansk mad. Det var ikke til at få en parkeringsplads i hele byen, når der var lørdagsbal på kroen, og om søndagen var det de lidt ældres tur til at komme og nyde godt af Gustavs sang, mens de drak eftermiddagskaffe, og spiste kæmpe flødekager. 

Den 20 januar 1979 blev der dog sat en brat stopper for Gustavs travle liv. Han omkom i sin Mercedes ved en glatfører-ulykke syd for Viborg. Han var på vej hjem til Terndrup kro efter en ferie. Han blev begravet på Greve kirkegård. Danmark havde mistet sin største crooner, og ud fra hvad vi enstemmigt har hørt, fra alle, der har kendt ham – et dejligt varmt menneske.
 

For dem, der gerne vil vide mere om Gustavs forrygende karriere, kan vi anbefale Frank Toft-Nielsens grundige bog om "Gustav Winckler og vennerne", som også indeholder en omfattende diskografi med Gustavs over 1000 udgivelser. Kai Rasmussen, som var en god ven af Gustav og havde alle Gustavs indspilninger, har talt sammen, at Gustav alt i alt har lavet ca. 1400 indspilninger! Men så er det vist også talt med, at der er nogen sange, der er kommet i flere takes, og nogen sjældne uudgivede optagelser og radio optagelser, som kun Kai var den lykkelige indehaver af.

Radio-manden Kai V. Andersen har i forbindelse med Gustavs død, funderet over hans succes, og kom frem til følgende resultat:

"Hvad var vel den egentlige årsag til Gustav Wincklers succes? Den bestod nok af  hans i-øjne-og-øre-faldende talent og hans store flid. Sammen med hans venlige, charmerende, vittige og altid imødekommende væsen over for venner, og ukendte beundrere. Ingen kedede sig nogensinde i Gustav Wincklers selskab, og hvis nogen rent privat var ked af det, så sang han den enkelte lille sang, hvis berettigelse han var helt overbevist om nytten og værdien af. At synge om de små, men betydningsfulde ting, var hans drivfjeder til det sidste, fordi han troede på deres mulighed for at sprede glæde - og det ville Gustav Winckler altid gerne."

Dette opsummerer meget godt, det indtryk man får af Gustav ved at høre hans plader, og tale med de mennesker der har kendt ham. Der tegner sig et billede af en optimistisk og glad mand, der hele sit liv har spredt fest og glæde, hvor han kom frem. En mand, der var sine venners rigtige ven, og altid hjalp en ven, eller for den sags skyld også andre, der var i nød. En mand der i den grad var på bølgelængde med sit publikum. Han havde altid tid til at snakke med sine beundrere, og han troede også selv på det, han sang. Netop derfor er hans fortolkninger så ægte og indfølte, modsat visse andre på dansk-toppen, der mere har leflet for folks smag. 

Gustav udtalte, at succes er krævende, og at et talent skal plejes. Han arbejdede hårdt med sig selv, med sin stemme, med nye numre, med tekst og melodi. Gustav sagde, at succes var 1 % talent og 99 % hårdt arbejde. Så han arbejdede, og det havde han utvivlsomt gjort mange år frem, hvis ikke ulykken havde sat en brat stopper for hans virke. Han ville sikkert have oplevet endnu en opblomstrings-periode i 1990'erne, hvor folkelig underholdning som f.eks. Morten Korch og netop de gamle dansktop sange endelig ikke længere er et fy-ord. Man begyndte at tage det for hvad det er, more sig med det og kun de færreste mente vel stadigt at den uskyldige musik kunne være farligt og fordummende. Synd Gustav ikke kom til at opleve det, det ville have glædet ham.
 

Men i stedet for at ærgre sig over, hvad det kunne være blevet til, så lad os se tilbage og glæde os over alt det, han trods alt nåede i de 53 år han levede.

Hvis du vil have et nærmere indblik i hvad Gustav sagde og mente, og hvad folk sagde om ham i sin tid, så se Gustavs citat side klip her