|
Four Jack var utvivlsomt den mest succesfulde vokal-kvartet i Danmark i 1950’erne og starten af 1960’erne. Det er svært at sige, lige præcis, hvordan det startede - men den første gang nogen af de senere så kendte Jacks optrådte sammen, var da Otto Brandenburg i midten af 1950’erne mødte Poul Rudi på en ferie til Bornholm. De fandt snart ud af, at de havde en fælles interesse for amerikansk populærmusik som Mills Brothers, Nat King Cole, Louis Armstrong m.fl. De meldte sig til en amatørsangkonkurrence på et badehotel i nærheden – antageligt mest af alt fordi det var den eneste måde, de havde mulighed for at komme ind på. Om de optrådte sammen er usikkert, men de gjorde i hvert fald lykke og rygtet om dette nåede helt til København, hvor John Mogensen gik og påtænkte at starte en vokal-kvartet i stil med udenlandske forbilleder som Mills Brothers, Four Freshmen og The Platters. John Mogensen havde en tid været med i 1950’ernes anden store danske vokalgruppe Blue Boys, men de havde valgt at skifte ham ud med John Nielsen i 1955. Det var i den forbindelse John Mogensen fandt sammen med Otto Brandenburg og Poul Rudi. Nu manglede de bare en fjerdemand, og der var de igen heldige. Otto og Poul havde hørt Bent Werther underholde Sankt Hans aften og tænkte, at han ville være helt rigtig. De vidste dog ikke hvordan de skulle komme i kontakt med ham, så de tog simpelt hen rundt på barerne og ledte efter ham, indtil de fandt den bar, som han optrådte på. Bent Werther blev en meget vigtigt humoristisk brik i Four Jacks sceneshow, og det var også ham, der bragte en mere westernpræget stil med, som det lykkes at kombinere med vokalgruppe swing/jazz/pop-stilen, som John Mogensen og de andre stod for. Four Jacks første single fra 1956 indeholder da netop også en westernpræget sang, ”Den vilde vind”, som Bent synger soloen på, og ”Slentre gennem regn”, der som bekendt er mere poppræget. Den sang Poul Rudi soloen på. Four Jacks første rigtigt store succes - og ægte evergreen - kom allerede året efter, hvor de indspillede ”Når lygterne tændes”, som Otto Brandenburg sang soloen på. Det gjorde han ligeledes på deres næste rigtigt store hit ”Æselsangen” fra 1958. Den eneste anden Four Jacks indspilning som Otto Brandenburg synger solo på er ”Rock-a.Billy” (1957). Otto var blevet bidt af rock’n’roll, da han første gang hørte Elvis, og vidste at det var noget i den retning, han gerne ville lave. ”Rock-a-Billy" var et forsøg på at rocke Four Jacks stil lidt op – uden at der dog på nogen måde er tale om rock´n´roll. Det var trods alt begrænset, hvor meget John Mogensen og de andre var interesseret i at røre ved Four Jacks kendte og meget succesfulde stil - selvom de også prøvede lidt af den på den tid så populære calypso stil. Ovenstående førte til at Otto Brandenburg forlod Four Jacks. De skiltes ikke som uvenner. Tvært i mod forblev de venner resten af livet – men Otto ville altså prøve noget andet, og det fik han som bekendt utrolig succes med – da han snart blev Danmarks første rigtige teenager popidol, og tilbedt som ingen anden i dette land på den tid. Four Jacks fortsatte også ufortrødent i deres boldgade, og nogle af deres allerstørste succeser kom i de følgende år. Otto Brandenburg blev afløst af James Rasmussen. På sin vis byttede James og Otto plads. James Rasmussen havde nemlig inden han startede i Four Jacks haft en hvis succes som rock´n´roll sanger. Han var i 1957 blevet udråbt til Danmarks Tommy Steele, og havde indspillet en dansk version af ”A handful of songs” sammen med sit band, der hed ”The Jamesmen”. Det band var dog ved at gå i opløsning, da flere af medlemmerne skulle ind og aftjene deres værnepligt. James Rasmussen var derfor ikke sen til at takke ja til Poul Rudi, da denne efter en optræden spurgte James om han ville afløse Otto i Four Jacks. Den første plade der kom med den nye besætning var endnu en succes - ”Tom Dooley” - som de havde fordansket efter Kingston Trios hitversion. Kingston Trio og tidlig folkmusic blev efterhånden en vigtig del af Four Jacks repertoire. Deres stil udviklede sig i det hele taget i en endnu mere folkelig retning - der kom sågar sømandssange på repertoiret! Herefter fulgte den ene store succes efter den anden. Indspilninger som i dag er evergreens: "Ciao ciao bambina" (1959), "Personality" (1959), "Bare man har det godt" (1959), "Tapre ørn" (1960), "Kom til Alaska" (1961), "Det var på Capri" (1961), "Mandalay" (1961), og vel nok den kendteste af alle "Oh Maria jeg vil hjem" fra 1960. Det var endnu en folkmusic succes, der lå til grund for denne. Thøger Olesen havde lavet den danske tekst til ”Mary don’t you weep”. Først havde Four Jacks egentligt opgivet sangen. De kunne slet ikke få den til at virke, og først da Bent Werther en dag fandt det papir John Mogensen havde krøllet sammen og smidt ind under sofaen, og begyndte at synge den på jysk, sad den lige i øjet. John Mogensen var den kreative drivkraft bag Four Jacks. Han skabte deres stil, og det var ham der arrangerede deres plader. Han skrev også flere af deres tekster - og til tider også melodierne - under navnet John Louis. Men han overlod som oftest til de andre at stå frem og synge soloerne, mens han selv holdt sig lidt i baggrunden. Bent Werther tog sig fortsat af de mere western og folkmusic prægede ting, mens Poul Rudi med sin behagelige bløde stemme, stod for det meste af crooningen - ballader og sange, som krævede stor stemme udfoldelse. Mogensen sang ofte basstemmen, mens James Rasmussen sang velklingende anden stemmer til Rudi’s skønsang. Ud over deres velkendte hits lavede Four Jacks også andre spændende ting ved siden af. De var således kor på flere andre sangeres indspilninger f.eks. George Browne, Ivan Meldgaard, Laurie London, og en hel Lp med Lørdagspigerne. De medvirkede også i et par spillefilm. Bl.a. synger de kor for Frits Helmuth, Dirch Passer og Ove Sprogøe i ”Styrmand Karlsen” (1958). Den muntre gruppe var også i flere år med i Tivoli-revyen og Cirkusrevyen. Bl.a. sang de den morsomme nye tekst til ”Jens Hansen’s bondegård”, som ikke handler om dyrene på gården, men om farmerens datter. Dette var en idé, som man havde lånt fra en ikke særlig kendt, men forrygende indspilning af ”Ol’ MacDonald”, som Frank Sinatra havde indspillet i 1960 i et Bobby Darin-præget arrangement! Four Jacks lavede også et par Lp’er. ”Vi sang dem som børn” beskæftigede sig med gamle sange, som her fik et forfriskende Four Jacks lift. Lp’en fra 1960, der slet og ret hed ”Four Jacks” er særdeles interessant. Alt på denne plade er nemlig sunget på udenlandsk. Det meste selvfølgelig på engelsk, men man kan også måbende opleve John Mogensen synge ”Volare” på italiensk, og Poul Rudi føre sig frem med ”La Malaguena” på spansk! At Four Jack gik i opløsning i midten af 1960’erne var en kombination af mange ting, så det kan være lidt svært at blive klog på hvad der egentligt skete. En ting står dog fast - de var ved at køre lidt træt, og inspirationen var ikke helt til stede på samme måde som før, på de seneste plader - og så var der jo det med The Beatles og hele den britiske invasion. Pludselig var Four Jacks håbløst gammeldags, og alle de unge mennesker ville kun høre pigtrådsmusik – på engelsk. Samtidig havde Bent Werther en drøm om at gå solo. Han havde altid været Four Jacks markante midtpunkt på scenen, og der er vel ikke noget at sige til, at han gerne ville prøve for sig selv. Han var ikke længere 100 % koncentreret om Four Jacks. Endelig var der tilsyneladende nogle konflikter i gruppen, som ser ud til at have gjort udslaget. Der kan have været nogen uenighed om stilen og målgruppen fremover, og så var der jo det, at specielt John Mogensen, og Bent Werther som bekendt godt kunne lide at få sig en øl eller flere i ny og næ, mens Poul Rudi var noget af en sundhedsfanatiker, der ikke drak overhovedet. Dette førte jf. udtagelser fra Rudi til nogle opgør. Rudi følte ikke de tog det hele seriøst nok, og hellere bare ville sidde på et værtshus. Hvorom alting er, så gik gruppen langsomt i opløsning. Bent Werther var den første der gik. Han blev skiftet ud med Erik Aae Jensen på den sidste egentlige Four Jacks single: ”Cool water”/”Your cheatin’ heart”. Derefter kom der en række forsøg under forskellige navne, og med vekslende medlemmer - Scandinavian Four (1965), De ny Four Jacks (1966) og sågar 3 Jacks (1965), da John Mogensen en tid også havde forladt gruppen. Ingen af disse sammensætninger blev den store succes, tros nogle udmærkede pladeindspilninger. De ny Four Jacks udgav f.eks. ”Hjemme” - John Mogensens fordanskning af Lee Hazlewoods ”Houston”, som John senere genindspillede solo. 3 Jacks havde en sang der hed ”Alle og enhver ka’ bli’ forelsket” - det var en dansk version af Dean Martins hit ”Everybody loves somebody”. Den selv samme melodi, som Gustav Winckler ca. 10 år senere fik succes med som ”Gem et lille smil til det bliver gråvejr.” Årene efter opløsningen blev en svær tid for alle de tidligere så succesfulde medlemmer af Four Jacks, men de skulle som bekendt alle vende stærkt tilbage, og opnå forskellige former for succes. Klik på navnene herunder for at læse om de enkelte medlemmer:
Køb Four Jacks samlede udgivelser på en fantastisk CD box: Så er det endelig sket. Den ultimative Four Jacks box er udkommet. Det er, lige som med den fantastiske "Otto" box, Jørgen De Mylius og Claus Hagen Petersen, der har stået bag dette grundige værk. Boxen indeholder stort set alle kendte Four Jacks indspilninger udgivet som singler og Lp'er, og noget tidligere uudgivet samlers guf. Boxen indeholder også diverse indspilninger, hvor Four Jacks har sunget kor for andre sangere, og de sjældne udgivelser med 3 Jacks, De Ny Four Jacks osv. For fuldstændighedens skyld kan jeg nævne, at det der ikke er blevet plads til er: Den anden Ep, hvor de sang kor for George Browne fra 1958, og en potpourri Lp de lavede med Lørdagspigerne. Men bortset fra disse to knap så væsentlige ting, så er dette Four Jacks komplet, og i kronologisk række følge, hvilket gør det muligt at følge deres udvikling som årene gik. Når man sådan høre deres samlede værker er det helt overvældende, hvor konstant et højt niveau de var på, og hvor mange ægte klassikere de har lavet. De lyder stadig friske så mange år efter. Måske fordi det altid er 100 % gennemarbejdet og i orden - og hvor er det skønt at høre alle de smukke harmonier i renset lyd kvalitet. Det har sin charme med de gamle vinylplader, men det lyder altså flot sådan her. Det her er den CD alle Four Jacks fans har drømt om – og mere til. Jeg syndes, det er alle tiders at de også har taget indspilningerne med 3 Jacks osv. med, da de ikke mindst har været svære at opdrive, og på den måde bliver historien rigtigt afsluttet. Faktisk syndes jeg også flere af disse senere indspilninger holde samme høje kvalitet, og er det ikke også som om, nogen af disse peger frem imod den stil, som senere skulle give John Mogensen så stor solo succes? Også flot at den sjældne John Mogensen instrumentalsingle fra 1964 Cantina/South of the border er kommet med. EMI's arkiv mand Bertel Dueholm må virkelig have gravet dybt i arkiverne! Med den udgivelse er Mogensen vist til at få komplet på CD. Måske bortset fra Hvad er der så mer, der blev udgivet efter hans død og nogle af Blue Boys tingene. Det er blevet let at være samler i vore dage. Men hvad er der også ved at tingene ligger på arkiverne, når der er folk herude, der gerne vil betale for at få fat på det. Et andet kæmpe scoop på denne box er et lydspor fra DR, som de færreste vel har vidst eksisterede. Det er simpelthen lydsiden fra et tv program fra 1963, der hed De fire hjemmejakker. Lydsporet er overlevet på et sikkerhedsbånd. Selve tv-programmet eksistere ikke mere. Typisk at de på den tid ikke har fundet den slags "pop musik" bevaringsværdigt! Jeg kan godt forstå, at de har valgt at tage det med på boxen, frem for den anden Ep med George Browne og Lørdagspigerne Lp’en. En del af sangene fra lydsporet kender vi ikke fra pladerne, så det er altså helt "nyt" Four Jacks materiale! Der er også andre uudgivede ting, som er blevet gravet frem, og som er gode og/eller sjove! Følg med mig er en fin dansk version af gospelsangen I'm on my way. Der er en svensk version af Mandalay, en engelsk version af Mytteriet på Bounty, og en recitationsudgave af Tom Dooley - ud over den almindelige danske version og den sjældne engelske version, der i sin tid kun udkom på en Ep i Norge! Til de knap så seriøse indslag hører en vanvittig engelsk version af Old McDonald med Bent Werther. Jeg vidste intet om den single med Angele Durand, som de synger kor på, og var heller ikke klar over, at det var Four Jacks der sang med Otto Brandenburg på Five minuttes more. Det er denne swingende indspilning, der afslutter boxen på værdig vis. Med massiv reklamekampagne i TV har boxen ligget fint på hitlisterne og har solgt rigtigt godt. Den har passeret guld og har fået platin! Det er et salg som mange af nutidens grupper kun kan misunde dem! Four Jacks diskografi: (Tak til "Beautybo", der påpegede at jeg havde glemt Odeon DK 1565) 1957: Odeon DK 1416: Den vilde vind/ Slentre gennem regn Odeon DK 1417: Et smil og en sang/ Glendora Odeon DK 1427: Når lygterne tændes/ Livet får mening Odeon DK 1432: Rock-a-billy/ Den fredløse Odeon GEOK 168: No dice/ Cowboy blues Odeon DK 1436: Mama look a boo boo/ When it's longhandle time in Tennessee Odeon DK 1439: På en ø i oceanet/ Let woman go (Habanera) Odeon GEOK 180: Smorbrod calypso/ Island in the sun/ Back to back/ Fire down below (George Browne & Four Jacks) Odeon DK 1448: Der var engang en julenat/ En dejlig dag (med Ivan Meldgård) 1958: Odeon GEOK 185: My head's in de barrel/ Melodie d'amour/ Pretty little Liza/ Rita Rasmussen (George Browne & Four Jacks) Odeon DK 1452: Da "rock and roll" kom til Trinidad/ Vågn op, lille Susie Odeon DK 1453: Æselsangen/ Dagbogen Odeon DK 1459: Der er bedst hos dig/ Stjernevognen (Ivan Meldgaard & Four Jacks) Odeon DK 1461: 26 mil/ Sail along silvery moon HMV 7 EGK 1072: Ma, he's making eyes at me/ Lupito mambo (Angele Durand & Four Jacks) Odeon DK 1475: Høj i hatten/ Kun være to-! Philips 355 168 PF: Piger (Fra filmen Styrmand Karlsen med Dirch Passer, Ove Sprogøe, Frits Helmouth & Four Jacks)
Odeon MOFK 8: Alle
tiders succes’er (Potpourri LP med Lørdagspigerne og Four Jacks) 1959: Odeon DK 1477: Tom Dooley/ Milano rose Columbia SEGK 1050: Tom Dooley (Engelsk version) Odeon DK 1481: Ciao ciao bambina/ Drømmen om dig Odeon DK 1484: Boom-a-ladda boom-boom (Laurie London & Four Jacks) Odeon DK 1493: Please drop me a line/ No, never again Odeon DK 1496: Waterloo/ Personality Odeon DK 1510: De glade rensdyr/ Bare man har det godt 1960: Odeon DK 1517: Bare man har det godt/ Alene i dalen Odeon DK 1529: Tennessee waltz/ La bella Odeon DK 1539: Oh Marie, jeg vil hjem/ Tapre Ørn Odeon MOEK 1: Four
Jacks Odeon DK 1542: Five minutes more (Otto Brandenburg & Four Jacks) 1961: Odeon DK 1552: Kom til Alaska/ Det var på Capri Odeon DK 1565: Volare/ The donkey serenade Odeon DK 1574: Mandalay/ Jens Hansens - Odeon DK 1578: Mandalay (Svensk version)/ The donkey serenade 1962: Odeon DK 1583: Mytteriet på Bounty/ Drømmen om Idaho
Odeon MOGK 10: Vi
sang dem som børn Odeon DK 1590: Hal op og lad gå/ Min vej er lykkens vej 1963: Odeon DK 1601: Tjener jeg er tørstig/ Blå mandag Odeon DK 1605: 76 tromboner/ Skræddervise Odeon DK 1609: Cool water/ Your cheatin' heart 1964:
Odeon DK 1618:
Loddy-lo/ Der er en vej
(Under navnet Three Jacks) 1965: Odeon DK 1630: Bevar mig vel/ Regn, regn, regn (Under navnet Three Jacks) Columbia DD 773: Se op, stil højt/ Drømme (Under navnet Scandinavian Four) 1966:
Columbia DD 778:
Den vildfarne beduin/ Hjemme (Under navnet De Ny
Four Jacks)
EMI 31147326: Four Jacks - Samlede udgivelser 1957 - 1964 (4 CD boks)
|
Hostet af Gustav Winckler Logen af 1996
