Teddy Edelmann – Dansk countrys grand old man.
Selv om
Teddy Edelmann i dag vel mest er kendt for hans enorme dansk top kult hit om
“Himmelhunden”, så er han i bund og grund en country sanger. En af de få
rigtigt gennemførte og succesfulde country sangere, der synger country på
dansk!
Teddy
blev født 9 september 1941 på Vesterbro – hvor ellers. Som så mange andre
af hans generation, ser det ud til at have været rock’n’roll revolutionen i
slutningen af 50’erne, der inspirerede ham til at begynde at spille musik. Han
var da også i de år kendt som Rock Teddy, og som alle sangere dengang spillede
han guitar. Ved en konkurrence i 1962 på radio Mercur blev han endda kåret som
Nordens Cliff Richard!
Et demo bånd
med Teddy kom i midten af 60’erne Gustav Winckler for ørene, og det er i den
forbindelse Gustav skal have udtalt ”Den knægt skal nok blive til noget”.
Og det fik han jo ret i.
Gustav
fik udgivet Teddy’s første single: ”Red sails in the sunset”, og ”Out
of sight”. Efter Teddys eget
udsagn var det kun hans mor der købte et eksemplar. To singler mere produceret
af Gustav fulgte, dog stadig uden det helt store gennembrud. Den ene sang ”Kærlighedens
hus” var en country sang, som Gustav havde skrevet teksten til. Gustav havde i
mange år holdt øje med den amerikanske country musik som blev mere og mere
populær, og havde selv allerede indspillet en del country sange.
Som så
mange rock’n’roll sangere fra Amerika begyndte Teddy altså at spille
country musik, da rock’n’roll var yt, og Beatles og beat musik in. Country
musik var langsomt blevet mere og mere populært i USA, hos dem der ikke var til
den måske lidt mere moderne beat musik. En kæmpe industri var vokset op i
Nashville og andre steder i USA. Country musik var musik om almindelige
mennesker og til almindelige mennesker - lige noget for Teddy.
Det skal
have været et TV show med Buck Owens, der i 1968 for alvor vækkede Teddys
interesse for country musik, og det har han så næsten uden undtagelse spillet
siden da.
Teddy
begyndte at indspille den ene dansk sprogede version af de amerikanske country
hits efter den anden, med gruppen som de slet og ret kaldte Teddy, Chano, Jan og
John. Teddy sang og spillede rytmeguitar, Chano Tietze spillede en herlig
country lead guitar, mens Jan Petersen og John Friis tog sig af henholdsvis
trommer og bas.
Det store
gennembrud kom i 1971 med ”Ikke flere penge, fyret fra mit job”. Som nåede
til nr.2 på dansk toppen. Året efter fuldt succer som ”Har du knoklet som en
djævel” og ikke mindst ”Jeg vil bo på Vesterbro”, der blev nr. 1 på
dansk toppen. I 1973 hittede de med ”Hvis jeg gi’r en omgang” og en
nyindspilning af ”Kærlighedens hus” af Gustav Winckler. Ellers var det den
allesteds nærværende rimsmed Thøger Olsen, der havde stået for oversættelserne
af country sangene, og John Friss producerede. Der blev arbejdet meget målrettet
på at skabe et image til Teddy, som den almindelige lille jævne danske mand af
små kår. Og som alle de største country sangere er Teddy i stand til, at
synge sangene som om det virkelig er noget han selv har oplevet.
Teddy,
Chano, Jan og John’s første LP: “Jeg vil bo på Vesterbro” kom både i en
dansk og en engelsk version. Det var efter sigende Gustav Wincklers ide at
genindspille hele Lp’en med original teksterne, og ”Wanted dead or alive”
som Lp’en kom til at hedde på engelsk, er da også en fremragende country
plade. Det var igen John Friis der stod for produktionen.
Kort
efter opløstes gruppen dog desværre!
Det blev
Gustav der fik bragt Teddy og Chano sammen igen. Efter et par single succer kom
den første LP med den nye gruppe de kaldte Teddy & Chano rodeo. Det var også
titlen på deres første LP, som Gustav producerede i 1977. Det var stadig dansk
country, men en anelse mere muntret, end de tidligere mere samfunds kritiske
plader. Den havde dog svært ved for alvor at slå igennem, da dansk toppen nu
var stoppet, og den slags musik ikke blev spillet så meget i radioen mere.
Det blev
Teddy & Chano’s sidste projekt sammen. Teddy startede som solo artist. I
1979 kom der en LP med gruppen der nu kun bestod af Teddy og derfor hed Teddy
rodeo! Der var gode country sange på pladen, men også 50’er rock’n’roll.
Man må gå ud fra Teddy selv har kunnet vælge sangene, og derfor naturligt
samtidig med country sange af Kristoffersen, Haggert, Jennings og Willie Nelson,
er søgt tilbage til sine rødder i rock’n’roll. Mange i dag ville måske
ikke kunne forestille sig Teddy synge ”Blue suede shoes” og ”Stuck on
you”, men jo det gør han særdeles overbevisende, og ikke så lidt inspireret
at genres mester – Mr. Presley. Denne og hans følgende plader var alle på
engelsk, og var egentlig ikke den store succes rent salgsmæssigt.
Først i
1982 vendte Teddy tilbage til det dansk sprogede, da han indspillede pladen
”Skrådt op” sammen med Connie Skovart.
I
forbindelse med at Teddy indspillede nogle sange til Erik Clausens film
”Felix”, og ”Rocking silver”, kom Teddy i kontakt med pladeproduceren
Calle Sand, som havde det pladeselskab der udgav soundtracket til sidst nævnte
film. Og nu er det så det sker. Det var Calle Sand der gav Teddy sangen
”Himmelhunden”. Sand havde oversat teksten fra Hasse Anderssons ”Änglahunden”.
”Himmelhunden”
blev som bekendt Teddy Edelmanns helt store solo gennembrud.
En succes næsten uden sammen ligning, som den dag i dag gør ham til
genstand for kult dyrkelse fra unge mennesker. Det er næsten helt synd for
Teddy, når man ser ham spille live. Folk råber hele tiden på
”Himmelhunden”, og Teddy har jo da også så meget andet godt at byde på.
Men på den anden side, så har ”Himmelhunden” jo sikret ham brød på
bordet i over 15 år nu, og i skrivende stund er den om muligt endnu mere populær.
Sammen med bl.a. Johnny Reimar – som også er kult nu blandt de unge –
turnere Teddy land og rige rundt og synger ”Himmelhunden” på diverse
diskoteker. Da vi så ham spille i fest ugen. Slog han stort set bare en akkord
an på guitaren, og sang de første par ord af ”Himmelhunden”, så sang og
skrålede det begejstrede publikum resten.
Calle Sand har været så venlig at fortælle mig om hvad der skete bag kulliserne, da den klassiker blev til::
Det siger
sig selv, at Teddy aldrig har kunnet lave en rigtig follow up succes så stor soml
”Himmelhunden”. Men han har dog
indspillet en del plader siden da. Bl.a. endnu en engelsk sproget country plade
”That’s me” fra 1989. Som er indspillet i selve country musikkens
hovedstad Nashville, med Charlie McCoy som producer og på mundhammonika. Pladen
findes også på Dansk.
Efter
udgivelsen af CD’en ”Går det ik’, så går det nok” i 1993, som blev
udgivet efter at Teddy havde medvirket i Melodi Grand prix med titelsangen, var
der en stille periode for Teddy på pladesiden. Indtil Calle Sand i forbindelse
med Teddys 40 års jubilæum producerede pladen ”Teddy Edelmann i 40 år”
(1999). En smuk jubilæums plade, hvor Teddy synger sange fra de år der er gået.
Både et par af hans egne gamle hits, og sange skrevet, eller sunget af Teddys
venner, eller inspirations kilder. Det kan jo ikke undgå at glæde en Gustav
Winckler fan, at der er hele 3 sange på pladen, som Gustav i sin tid
indspillede, og så bliver han endda nævnt i en helt 4. Calle Sand har da også
selv arbejdet sammen med Gustav, og er ligeledes manden bag Michael Wincklers
plader.
Seneste
skud på stammen er en plade der hedder ”Never ending songs” (2002), en
samling af diverse klassiske country hits sunget på original sproget.
Utvivlsomt et projekt der har stået Teddys hjerte meget nært.
Det er igen Calle Sand der står bag tilblivelsen af denne plade, som
ville have været den vi alle ville gå og snakke om han skulle have lavet, hvis
ikke han havde fået den lavet. Der er ikke sparet på noget. Der er hele 23
sange på Cd’en + ”The shortest song”, en lille spøg som han tidligere
indspillede til ”Teddy Rodeo” Lp’en. Faktisk har jeg dem lidt mistænkt
for at dette faktisk er indspilningerne fra slutningen af 70'erne, udgivet med
et nyt cover. Men det er en herlig plade alligevel. Der er
her på ingen måde tale om leflen for de unge fans, der syndes Teddy er kult.
Dette er country helt på Teddys præmisser, og en lektion i country musik for
de unge fans der måtte købe cd’en – og det kan vi varmt anbefale. Det er
noget af det mest autentiske country musik jeg længe har hørt i Danmark, og
det endegyldige bevis på hvad Teddy kan inden for genren, og hvorfor han er
blevet kaldt Danmarks måske bedste country sanger.
Nu er det
spændende, hvor mange år der skal gå før der kommer en ny plade fra Teddy
– the danish silver fox – som han er blevet kaldt, i en måske lidt spøgefuld
sammenligning med den ligeledes gråhårede amerikanske country superstar
Charlie Rich.
Det kunne være sjovt, hvis Teddy indspillede nogle af Rich mange hits på dansk. Mange af dem kunne sagtens passe til Teddys image og stil.
NYHEDER!
28.2.2005:
Teddy Edelmann synger et par sange på en ny cd med børnesange: Friske bananer, sjove dyr - og rim i lange remser. Han synger den morsomme ”Jeg er en pekingeser”, som ser verden fra hundens synsvinkel. Man kunne næsten få den tanke at det er ”Himmelhunden” der nu selv er kommet til orde. Teddy synger også ”Lille eller stor”, der er en godnat sang.
26.6.2005:
Ny CD dokumenter en anden side af Teddys talent. Hans rødder inden for musikken går tilbage til de glade rock'n'roll dage, og i en serie indspilninger fra 70'erne, af en række rock'n'roll klassikere, får vi her bevis for hvor god en rock'n'roll sanger Teddy er, når det kommer over ham. CD'en hedder meget passende "Ready Teddy" efter den klassiske Little Richard sang, som Teddy da også giver sin version af på pladen, og coveret viser en række sjove billeder af en purung Teddy Edelmann fra dengang, hvor han var kendt som Rock Teddy. Ellers er det i højgrad sange, der ellers er mest kendte med Elvis, der er med her. Lawdy Miss Clawdy, One night with you, Hound dog, That's all right, Stuck on you, og Blue suede shoes. Specielt King Creole er sjov, da den i Teddys version har fået et mere tratitionelt rock'n'roll arrangement med klaver solo og Chuck Berry guitar. Originalen med Elvis fra den i øvrigt gode film af samme navn, har en mere utrationelt sound. Da filmen foregår i New Orleans har de brugt en mere jazz præget instrumentation. F.eks. spilles soloen på akustisk guitar. Få samme film stammer sangen Danny, som blev klippet ud af filmen og først udgivet med Elvis mange år senere. I mellem tiden havde bl.a. Conwat Twitty indspillet sangen under navnet Lonely blue boy, og haft et hot med den. Det er vel den version - eller Cliff Richards som Teddy har hørt. Teddy må holde meget af sangen for han genindspillede den senere i Nashville både på engelsk og dansk.
Det er dog ikke kun Elvis sange Teddy synger på Cd'en. Der er også Fats Dominos "When my dreamboat comes home, Kansas City som er blevet indspillet i utallige versioner + My babe, som selvom om Elvis har indspillet den live, vel nok er mere kendt med Ricky Nelson og originalen med Little Walter Jacobs. Der er også en mere poppet sang på CD'en: Fall in love with you, som jeg ikke kender oprindelsen af.
En rigtigt livlig og sjov cd, hvis man er til gammeldags rock'n'roll, eller hvis man vil høre en anden side af Teddy Edelman.
01.08.2006:
Der er kommet en ny og meget omfattende Teddy Edelmann Cd udgivelse. En 4 CD box med "100 Go'e" på. Det vil sige næsten alt hvad han har indspillet i 80'erne og 90'erne. Desværre er de klassiske indspilninger fra starten af 70'erne med Teddy, Chano, Jan og John igen ikke kommet med.
Jeg har set lidt nærmere på indholdet. Cd'erne indeholder følgende:
4 sange fra Hotel evergreen serien (1978) (Tom Dooley mangler), Himmel-hunden og andre succes'er (1985), Helt almindelig (1987), 16 gyldne hits (1987), Op og køre (1987), Himmelhunden (1989), Det er bare mig (1989), That’s me (1990) (Lonely blue boy og Nothing is born to live forever mangler), Jul - det er også mig (Kun en sang Hej daddy fra denne plade er med), Helt ærligt (1992), Går det ikk' går det nok (1993), Ready teddy (2005) (Rock’n’roll indspilninger fra 1974. Der mangler følgende som er på Ready teddy CD’en: My babe, Stuck on you og Blue shoede shoes. Disse er måske heller ikke fra 1974 men indspillet ca. 1978. Til gengæld er Memphis Tennessee med på 100 go’e. Den er ikke på Ready teddy). 100 go’e indeholder endvidere 6 engelske versioner af sange fra Op og køre Lp’en fra 1987.
Det fordeler sig således:
CD1: Track 1 – 16: 16 gyldne hits (Tidligere udgivet på Himmel-hunden og andre succes’er + et par sange fra Op og køre)
Track 17 – 24 Resten af Op og køre
Track 25: Helt almindelig
CD2: Track 1-11: Resten af Helt almindelig
Track 12 – 14 De tre nye indspilninger der var på Himmelhunden (1989)
Track 15-24: Det er bare mig
Track 25: Helt ærligt
CD3: Track 1-8 Mere fra Helt ærligt
Track 9-12 Hotel evergreen
Track 13-24: Går det ikk’ går det nok
Track 25: Fra Jul – det er også mig
CD4: Track 1-8: Fra That’s me
Track 9-14 Engelske versioner af sange fra Op og køre (1987)
Track 15-25: Rock’n’roll
indspilninger fra 1974.
8.12.2006:
Teddy med i TV2 Charlies nye "Dansk Top" udsendelse - Top Charlie!
Teddy Edelmann vil komme og optræde med Himmelhunden til optagelserne d. 17. januar kl. 17:30.
Billetter kan allerede nu bestilles på www.damhuskroen.dk
De udlodder gratis billetter til optagelserne, hvis man har en god danskpop-anekdote at fortælle.
Vind billetter til Top Charlie!
Har du en rigtig god historie at fortælle om dit forhold til danskpoppen?
Så kan du vinde billetter til Top Charlie på Damhuskroen.
● Har du oplevet at musikken har haft betydning for dit liv?
Knytter der sig en god historie til ’jeres sang’? Mødte du din udkårne på dansegulvet, mens en helt speciel sang blev spillet? Blev den spillet i radioen i samme øjeblik du friede? Eller har I traditioner, der knytter sig til en speciel sang?
● Er du en specielt hengiven fan? Har du fx. fulgt en bestemt kunstner på hele turneen, eller har du specielt mange billeder og plakater? Har du en imponerende samling merchandise? Eller er der en helt særlig grund til idoldyrkelsen?
● Eller har musikken på anden vis haft indflydelse på dit liv? Har du begravet din hund til Teddy Edelmanns Himmelhunden? Er jeres slagsang en af danskpoppens perler? Danser I kædedans, hver gang I hører en særlig sang? Eller har I andre finurlige tiltag, der knytter sig til en bestemt sang?
De to bedste historier til hvert program vil blive belønnet med gratis billetter, og under showet vil Keld Heick tale med vinderne om deres historie.
Så har du en god danskpop-anekdote at fortælle, vil vi meget gerne høre fra dig.
Skriv til os på charlie@easyfilm.dk
Eller ring på tlf. 26 97 45 69
Læs mere om arrangementet på www.tv2/charlie.dk eller på TV2s tekst tv side 333
30.1.2007:
Det bliver 24.2. at Teddy skal medvirke i Top Charlie. Mon ikke de har lokket ham til at synge "Himmelhunden" endnu en gang?
7.5.2012:
Teddy Edelmann har fået en officiel hjemmeside. Klik her: www.teddyedelmann.dk
Singler:
Ca. 1966:
Red sails in the sunset/ Out of sight
1968:
Et hundeliv/ Hot dogs (Udgivet under navnet Teddy og Yes Indeed)
1969:
En gul sang/ Kærlighedens hus (Teddy med Svend Lundvigs orkester)
1971:
Hep hep Hobro/ Ikke flere penge – fyret fra mit job (
Har du
knoklet som en djævel?/ Ha' det godt gamle Hansen!
Jeg vil
bo på Vesterbro/ Hvorfor ska - det altid vare så længe
Jeg hører
aldrig fuglesang/ Imorn er jeg på vej igen
1973:
Hvis du gi'r en omgang/ Et dejligt par
En
speciel model/ Kærlighedens hus
1974:
Den gamle
smedie/ Jeg ta'r en lille een
1975:
Hva' sku'
jeg så gå og være ked a'?/ Hjemme igen
(Teddy og Chano)
1976:
Intet er
født til at leve evigt/ Jeg er faktisk stolt af hvad jeg kan
1977:
Gid jeg
sad på Vestre/ Hvor åen har udløb i Limfjordens vande
1982:
Skråt
op/ Vi stjæler en sjæler
1982:
Byens
hjerter banker/ Felix
1984:
Himmel-hunden/
Livets tombola
Hvis
du gi'r en omgang/ Cafeen
1985:
Bare
en dreng/ Ungerne venter derhjemme
1989:
Gadens
gode engel/ Himmelhunden
Intet
er født til at leve evigt/ Så er det sagt
Lp’er:
1973:
Jeg vil
bo på Vesterbro
1974:
Wanted! Dead or alive
1977:
Teddy & Chano rodeo
1978:
Teddy Rodeo -
For the good times
Hotel
evergreen vol.1 – 5 (Både på dansk og engelsk)
1982:
Skråt
op! (med Conny Skovart)
Felix
(Fra filmen)
1984:
Himmel-hunden
og andre succes'er
1987:
Helt
almindelig
16 gyldne
hits, volume 2 (Genudgivelse af ”Himmelhunden og andre succes’er” med
nogle ekstra sange)
Op og køre
1989:
Det er
bare mig
16 single
hits
1990:
That’s
me
Jul - det
er også mig
1992:
16 gyldne
hits (=16 gyldne hits vol.2 fra 1987)
Helt ærligt
1993:
Går det
ikk' går det nok
1999:
I 40 år
Teddy
Edelmann (Opsamling med 12 numre fra 16 gyldne hits vol.2)
2002:
Rodeo (Genudgivelse af Lp'en )
Himmelhunden (Opsamling)
2005:
Friske bananer, sjove dyr - og rim i lange remser (Børnesange)
Ready Teddy (Rock'n'roll)
2006:
100 Go'e (4 cd box)
Tilbage til Gustav Winckler.dk