|
Dirch Passer var et fabeldyr, er der engang nogen der har sagt, og det er vel det nærmeste man kommer et ord der kan beskrive dette eventyrlige, og ret usædvanlige talent. Der er skrevet flere bøger om Dirch med grundige lister over hans teaterroller, og ikke mindst hans utroligt omfattende filmkarriere, men der manglede altid en diskografi over hans faktisk ret mange pladeudgivelser, indtil nedenstående liste kom med i Ole Sønnichsens biografi "Dirch Passer" fra 2009. Listen var egentlig lavet til CD udgivelsen, der kom ud på samme tid, men bogen var nok det bedste sted til den, da det velsagtens er der folk først vil lede efter den. Denne lille hjemmeside er ment som en supplement til diskografien, og Cd'ens liner notes. Dirch Hartvig Passer blev født 18.5. 1926 i København. Hans far var efterkommer af de hollandske indvandrere, der i sin tid havde bosat sig på Amager, og det er sikkert i den forbindelse, at Dirch har fået det ret specielle navn. Da Dirch blev voksen var det hans mening at blive sømand, ligesom sin far, men en forfærdelig søsyge satte en stopper for den drøm. På søfartsskolen havde han dog haft stor succes i en skolekomedie, og han havde fået lyst til at prøve at blive skuespiller. I starten var han mest regissør på forskellige provinsturneer, men han fik da også overtalt dem til, at lade ham spille nogle småroller. Ved hjælp af Erling Schroeder lykkes det Dirch at komme ind på Frederiksbergs Teaters elevskole, hvor han blev uddannet 1946 – 1947. Men elevskolen var ikke noget for et så anderledes talent som Dirch: ”Jeg lærte at tale tydeligt og undgå at falde over møbler og rekvisitter”, har han siden fortalt. I 1947 fik han også sin første rigtige filmrolle. En mindre rolle, som en stor bølle der vil banke Osvald Helmuth, i ASA filmen ”Stjerneskud”. I de næste film han spillede med i perioden 1947 – 1951 var rollerne endnu mindre - ofte var han blot statist. Men både på teatret og i filmene spillede han sammen med de store og kendte danske skuespillere, og det lærte han meget af. Gennembruddet kom i 1949, da han havde været så heldig, at komme med i en af Knud Pfeiffers populære revyer – ”Fiffer-revyen 1949”. Dirch sang ”Dynevang”, som faktisk findes bevaret i en privatoptagelse, og fik generelt pæne anmeldelser, selvom anmelderen i ”Nationaltidende” mente at ”Egentlig revyskuespiller bliver han næppe”! I samme revy medvirkede også Kjeld Petersen, som Dirch senere skulle fejre enorme triumfer med – netop i revyer. I ”Fiffer-revyen” sang Dirch også ”Vi skal aldrig gøre det mere” med Ole Monty. Den kom ud på plade hos pladeselskabet Tono, men det var helt klart Ole Monty, der var stjernen. Dirch sang nærmest bare kor på denne hans pladedebut. Men Stig Lommer havde fået øje på Dirch Passer i ”Fiffer-revyen”, og snart havde han engageret Dirch til ABC teatret, og det er her pladebranchen for alvor kommer ind i billede. Allerede i den anden ABC revy Dirch var med i ”Så går karrusellen” (1951) fik han stor succes med en parodi på fodboldspiller m.m. Knud Lundberg. Året efter fulgte han succes’en op med ”Pas på baghjulet – par nr. 13” fra revyen ”ABCDecameron” 1952. Pladeselskabet Polyphon var på pletten, og forevigede de to numre på en 78’er plade. Den succesfulde revy ”Så går karrusellen” blev overført til Sverige, hvor Dirch også fik enorm succes. Han blev oven i købet tilbudt en filmkontrakt i Sverige af Europa film. Det tog den unge skuespiller selvfølgelig imod. Men det skulle han komme til at fortryde. Snart begyndte han at få det ene tilbud efter det andet, fra de danske filmselskaber, men Europa Film havde sikret sig eneretten til Dirch Passer frem til 1955!! De danske selskaber kunne selvfølgelig leje Dirch af svenskerne, men det var ikke billigt. I oktober 1952 havde den første af en række, ikke videre vellykkede, svenske film med Dirch Passer således premiere. Men året efter kom alligevel den første store danske Dirch Passer filmsucces. Saga Film må have fået lavet en aftale med svenskerne, så de kunne lave en film om året med Dirch Passer i Danmark. Allerede i den første ”Ved Kongelunden” (1953) havde de fundet på, at lave et nyt komiker par ud af Dirch Passer og Ove Sprogøe. I denne film satsede de dog stadig i lige så høj grad på prøvede stjerner som Ib Schønberg og Henry Nielsen, men frem over, satsede de mere og mere på Dirch og Ove – og til en vis grad også Kjeld Petersen – i en lang række populære Saga film. Allerede med ”Ved Kongelunden” fulgte også en stor pladesucces. Det var nemlig i denne film Dirch og Ove sang den nu legendariske ”Der kommer altid en sporvogn og en pige til” af Sven Gyldmark og Poeten. På Odeon kom i 1954 to sketches med Dirch Passer og Tao Michaëlis – ”Hos skomageren” og ”Hos tandlægen”, og sangene fra samme års Dirch/Ove film ”I kongens klæ’r” kom på Polyphon, men derefter lykkes det pladeselskabet Philips, at tegne kontrakt med Dirch Passer, og de kom til at stå for langt de fleste af Dirch Passers pladeudgivelser gennem resten af hans fantastiske karriere. Philips fortsatte hvor Odeon og Polyphon havde sluppet, og udgav sangene fra de populære Saga film, ofte på det nye populære pladeformat EP’en, hvor der kunne være fire numre. De optog også diverse ABC revyer. I første omgang for at udgive nogle af de populære viser på plade. F.eks. kom der en EP med Dirchs vise fra ABC revyen 1955 ”Moder sol”. Det var netop i ABC revyen 1955 at Stig Lommer første gang slap Kjeld Petersen og Dirch Passer løs som uforligneligt komiker par. Fænomenet ”Kellerdirk Bros.” var født! Dirch har selv fortalt om deres samarbejde i mindebogen om Kjeld Petersen ”Nej Kjeld, le vil de le, og det er lige så stort”: ”(Det) kom egentlig af, at Stig Lommer sagde: ”I skal have et nummer, hvor I bare går ind og siger vittigheder”. En stor del af vores effekt beroede på en overrumplingsteknik, hvis jeg skal bruge et fagligt ord. Publikum var på intet tidspunkt klar over, hvor den næste pointe kom fra, i modsætning til så mange komikerpar, hvor den ene decideret lægger op til den anden. Forarbejdet i ”Den gyldne periode” foregik i de lange nætter hjemme hos Stig Lommer. Kjeld og jeg lå på gulvtæppet og pludrede løs, mens vi kiggede op i loftet. Stig skrev op hele tiden. Vi sagde alle tre, lige hvad der faldt os ind, og så rodede vi i gamle blade. Stig er fremragende til at notere ned. Han havde en stor mappe med alt, hvad vi sagde, og den kom frem, hver gang vi skulle i gang med en ny forestilling”. Revyforfattere som Børge Müller og Tao Michaëlis skrev altså teksterne ud fra en masse idéer, som Kjeld og Dirch havde fået, og når de gik i gang med at øve teksterne, fik de også ofte improviseret ændringer frem. Man kommer ikke sovende til sådan en succes. De arbejdede meget seriøst med det. Dirch Passer fortæller videre: ”På scenen var alt, hvad vi afleverede, virkelig gennemprøvet og timet. Vi var gravalvorlige, når vi lavede vores komik. Bag facaden, bag selv det mest sanseløse pjat, arbejdede vi intenst og alvorligt”. Det lykkes Kjeld og Dirch at forny den danske revykunst inspireret af international crazykomik, men stadig med rødder i den gammeldags varme danske revytradition. I 1958 nåede Kjeld og Dirch til et alt andet end ”abstrakt højdepunkt” i revyen ”Spræl, sprællemand, spræl”, og de bekendt gjorde derefter deres ”lykkelige skilsmisse”. De kunne ikke nå højere som par, og forstod at stoppe mens legen var god. Dirch har fortalt: ”Det blev pludseligt svært at variere og finde på. Det vil sige: vi kunne godt finde på, men vi kunne ikke give det den tand til, som kunne give det det ”. De følte også begge, at de godt selv kunne bære en forestilling nu, og det ønskede de naturligt nok at prøve kræfter med. Helt så vel overvejet som forklaringen her lyder, har det måske ikke været. Der var også ydre omstændigheder, der medvirkede til bruddet. Stig Lommer var ved at indlede et samarbejde med den anden store revyproducent Aage Stentoft. De havde tænkt sig at sætte ”Charles tante” op på ABC teatret med Christian Arhoff, og ”Frøken Nitouche” på Det Ny Scala med Kjeld og Dirch. Samarbejdet mellem de to revykonger blev dog mødt med protester fra bl.a. skuespillerforbundet, og efter et politisk indgreb, måtte Lommer og Stentoft opgive deres samarbejde. Deraf kom det sig, at Dirch så måtte overtage rollen som Charles tante på ABC i stedet for Chr. Arhoff, som Stentoft så tog med tilbage til Det ny Scala. Desværre var der ikke nogen rolle til Kjeld Petersen i ”Charles Tante”, og det benyttede Stentoft sig af, og skrev kontrakt med Kjeld. ”Charles tante” blev en kæmpe succes, og spille i over et år, og da Dirch umiddelbart efter, fik endnu en succesrolle på ABC, som Leopold i ”Sommer i Tyrol”, var der i nogle år simpelthen ikke tid til at spille revy med Kjeld Petersen. Kjeld Petersen fik også snart selv meget travlt. Det har været en dejlig tid at være teatergænger i København. Kjeld Petersen fik f.eks. succes med ”Den grønne elevator”, ”Harvey” og ”Oscar”, mens Dirchs popularitet altså nåede uanede højder med de nævnte forestillinger ”Charles tante” og ”Sommer i Tyrol”. Roller han senere gentog på film. Kjeld Petersens filmkarriere nåede også snart toppen, i en Bodil belønnet præstation i ”Vi er alle sammen tossede” (1959), hvor Dirch også medvirkede, som en ustyrlig sporvognskonduktør. Dirch Passer fik også en Bodil-pris, i 1961, men det var nu en blandet fornøjelse, for han fik den fordi han "med et stort talent har ladet sig misbruge af danske producenter og i håb om, at han snart må få en rolle, der svarer til hans talent"! Men selvom anmelderne, der uddeler Bodil-priserne, ikke kunne lide filmene, havde Dirch Passer stor succes i de år, med film som f.eks. ”Baronessen fra Benzintanken” (1960), ”Peters baby” (1961) og ”Støv på hjernen” (1961). Først i 1974 fik han en ”rigtig” Bodil, for hans rolle i filmen ”Mig og mafiaen” (1973). Forbløffende er det, at ingen af Kjeld og Dirchs optrædener sammen udkom på plade på den tid, ligesom der heller ikke nåede at blive optaget noget TV af ABC revyerne. Dansk TV var kun i sin spædeste barndom, men nogle få af deres numre blev overført til tidens film. ”Hvad vil du ha`” (1956) indeholder således en optagelse af deres berømte tapetser nummer fra ”ABC revyen 1955”, og en neddæmpet og forkortet version af deres nok berømteste sketch: ”Tømmerflåden”, blev indlagt i filmen ”Pigen og vandpytten” (1958). Radioen havde da også bragt optagelser med Kjeld og Dirch, men først efter Kjeld Petersens død fandt man, de nu så berømte optagelser med Kjeld og Dirch frem fra arkiverne, og udgav dem på Lp’en: ”Kjeld & Dirch – Crazy – Raffineret – Morsom”. Lp’en blev en stor succes og genudgivet flere gange. På den Lp kommer for første gang på plade ”Tømmerflåden” og den lige så berømte ”Skolekammerater” plus ”Natmad” og ”Fotografier lyver aldrig”. Lp’en indeholdt også solo numre med Kjeld Petersen og Dirch Passer hver for sig. Et par Dirch numre så således også i den forbindelse første gang dagens lys på plade ”Vi har set hendes far” og ”Længe leve friheden”. ”Skolekammerater” blev bl.a. sammen med Dirchs fingernummer fra ”Cirkusrevyen 1974”, udvalgt som en del af den meget omtalte kulturkanon. De skriver bl.a.: ”Blandt skuespillere er Dirch Passer en helgen. Mange skuespillere forsøger at finde ind til den kerne, som Dirch fandt: den personlige stil, den særprægede, men også absolut modelérbare form. Ingen er i tvivl om, at replikker er musik, når man lytter til Dirch. Både alene og sammen med andre kunstnere var hans komiske talent unikt: ”Skolekammerater” og ”Fingernummeret” rummer timing, nærvær, anarki, vanvid og sandhed, så man må kaste sig for hans fødder. Dirch er et klart eksempel på, at ganske som det bedste stykke dramatik kan smadres i hænderne på de forkerte, kan det rene nonsens forgyldes i hænderne på den rette.” 23. Maj 1962 blev Kjeld og Dirch genforenet på ABC-teatret i forestillingen ”Holder De af Brams, Petersen og Passer”, hvor de gentog mange af deres bedste numre, og også et nyt nummer ”Fremkaldelser”. Brams var skuespilleren Ingeborg Brams. Revyen blev dog kun spillet en gang, idet Kjeld Petersen døde natten efter premieren kun 42 år gammel! Det kom som et chok for alle - ikke mindst for Dirch - selvom Kjeld havde haft problemer med hjertet før, og jo bestemt ikke havde skånet sig selv. Dirchs sorg og skuffelse over omgivelsernes reaktion, gjorde at han de næste 5 år holdt helt op med at spille revy! Til gengæld kastede han sig ud i den ene filmrolle efter den anden. En begivenhed der også er blevet nævnt i forbindelse med at Kjeld og Dirch holdt op med at optræde sammen i 1958 er, at Dirch mødte Judy Gringer, og derfor ikke havde tid til at ture så meget rundt med Kjeld Petersen. Det var netop i revyen ”Spræl, sprællemand, spræl” at Dirch og Judy mødtes og spillede sammen i ”Babs og nutte” sketchen. Philips udgav sketchen med ”Babs og Nutte” på en EP sammen med Dirchs store potpourri fra ”Sommer i Tyrol”. Pladen blev en stor succes, så man klar gjorde materiale til en EP med populære Dirch parodier fra diverse revyer: ”How jazz was born”, ”Den fhv. minister for handel, industri og søfart (Lis Groes)”, og ”Kolonihaven Kronen” med Lily Broberg. Det er muligt, at disse optagelser stammer fra revyen ”Det søde liv” (1960). Dette var Stig Lommers 25 års jubilæums-revy, som bestod af succesnumre fra de 25 år. Bl.a. netop de tre ovennævnte Dirch numre. I hvert fald blev også den EP en succes, så man skyndte sig også at optage de seneste ABC revyer ”Værsgo’ og skyl” og ”Sidste skylle”, som senere blev omdøbt til ”Nu er fanden løs”, og man fik derved foreviget, og udgivet store øjeblikke som ”Karl Nielsen”, ”Kanonkongen”, ”Urban Olsen”, og ”Hul i Spanden”, en vanvittig duet med Lily Broberg efter en original af Harry Belafonte (!). Også en fortsættelse af Dirchs succes med Lis Groes parodien ”Der er hun igen…Lis Dirch” blev udgivet. Alt med Dirch Passer kunne sælges i starten af 1960’erne, så man genudgav også ”Moder sol”, som en single, og Odeon hentede tandlæge og skomager sketchene frem igen! Philips hentede ikke kun Dirch optagelser fra filmene og revyscenen. De begyndte også at kalde Dirch i pladestudiet, for at indspille popsange direkte til pladerne. Allerede i 1955 havde han medvirket på en EP, hvor diverse af tidens populære stjerner sang populære Sven Gyldmark sange. Dirch sang ”Jeg har min hest, jeg har min lasso” med Ole Neumann – Lille Per! I 1957 sang han ”Tre piger fra Jylland” med en af Philips førende sangerinder Birthe Wilke. Senere sang de to også ”Næ, har man hørt så galt”, en dansk version af en duet ”Goodness gracious me”, som Peter Sellers og Sofia Loren havde indspillet. På B-siden brillerede Dirch med en dansk version af et andet Peter Sellers nummer ”I'm so ashamed”, der var blevet til ”Det er tre uger siden” i Robert Arnolds oversættelse. Dirch spiller en Sinatra-lignende crooner der er gået af mode, men gør alt for at følge med tidens rock’n’roll stjerner. Dirch viser her en stemmekraft uden lige, og når nogle høje toner, som mange af datidens rockstjerner nok kunne misunde ham. Dirch havde også succes med en dansk version af Brian Hyland hittet ”Itsy bitsy teenie weenie yellow polka-dot bikini”. Han optrådte bl.a. med sangen, der på dansk hed ”En mægtig smart – men meget sart bikini”, i Pladeparaden på TV. Senere indspillede Dirch også ”Wilma” en sang inspireret af tv-serie tegnefilmen om Flintstones. Det var meget nærliggende at få Dirch til at indspille denne, da der virkelig skulle råbes! Dirchs karriere som popsanger blev dog snart, som så mange andres, overskygget af Beatles og hele den britiske invasion af pigtrådsmusik. I den første ”Støv på hjernen” film er Dirch med på vognen, og spiller en plade, med Sven Gyldmarks morsomme rock’n’roll parodi: ”Coffee for two”. Den kom ud på en single inklusiv Dirchs pudsige introduktion. I 1965 kom en single med en lidt pigtrådspræget sang fra filmen ”Flådens friske fyre”. Dirch sang ”Fiskernes sang” sammen med Ove Sprogøe og Poul Hagen. Svend Asmussen havde skrevet sangen, men noget stort hit blev det ikke. Dirch sang fortsat af og til i filmene. F.eks. i ”Bussen” (1963) og ”Majorens Op-passer” (1964), men sangene kom ikke ud på plade. Det gjorde til gengæld sangene fra to stort anlagte og utroligt populære oprettefilm, som Dirch medvirkede i. Den første var den nu klassiske ”Frk. Nitouche” (1963), hvor en uforlignelig Dirch Passer sang ”Celestin og Floridor”, og ”Grenadervisen” sammen med Katy Bødtger. Lone Hertz spillede titelrollen i filmen, men det var Bødtger, der lagde stemme til sangene. Da Dirch Passer ikke længere spillede revy, og nu satsede al sin energi på filmene, begyndte han selv at producere film, og havde således mere end en finger med i tilblivelsen af en række af hans film. Den første af hans film, som han selv producerede var ”Pigen og pressefotografen” (1963), og den hører da også til hans allersjoveste. Der er så mange helt ustyrlige scener, som han utvivlsomt langt hen af vejen, selv har været med til at udarbejde. Til ”Majordens Op-passer” (1964) står han ligefrem krediteret på forteksterne som manuskriptforfatter, sammen med hans medproducent Henrik Sandberg. Han var også med til at producere ”Sommer i Tyrol” (1964), sammen med Nordisk Film. Dirch spillede Leopold utroligt charmerende og følsomt. Han sang ”Ja ja ja, nu kommer jeg”, ”Det er det skønneste jeg ved” (med Susse Wold) og den smukke ”Rigdom har jeg ej”. De to oprettefilm var utvivlsomt højdepunktet på Dirchs karriere som sanger, men hans filmkarriere fortsatte med stor succes, med f.eks. den smarte ”Pigen og millionæren” (1965), som han også selv producerede. Nu og da var der da også en sang fra filmene fra de senere år, der nåede ud på plade. Han sang duet med den populære barnestjerne Pusle i den sære ”Min søsters børn vælter byen” (1968), og der kom også en single med sange fra den hyggelige julefilm ”Dyrlægens plejebarn” (1968). Størst succes fik dog titelsangen fra den vanvittige danske ”kartoffel” western: ”Præriens skrappe drenge” (1970). Dirch sang Sven Gyldmarks glade westernsang sammen med Preben Kaas, Willy Rathnov og Poul Hagen, og opnåede en pæn succes på Dansk Toppen, hvor den kom op på nr. 3! Året efter kom der en fortsættelse af filmen. I den sang de skrappe drenge ”Ekko-sangen”. Det var en af de sidste gange Dirch Passer sang på en film, og den sidste filmsang der kom på plade. Dirchs plader fra slutningen af 60’erne og frem var i langt højere grad hentet fra Cirkusrevyerne. I 1967 lod Dirch sig endelig overtale til at vende tilbage til revyscenen, og en ny storhedstid begyndte. I perioden 1967 – 1974 nåede Dirch nye højder i en lang række numre skrevet til ham af Preben Kaas, der også satte cirkusrevyerne i scene. Det første år, var det dog en sang skrevet af Sven Gyldmark og Poeten, der hittede – ”Hvem har du kysset i din gade dør?”, som Dirch sang med Daimi, men også pladens anden side var god. Det var den gamle Al Jolson succes ”Sonny boy”, der havde fået en ny tekst af Preben Kaas, om en søn, der langt fra er noget pragteksemplar. I Cirkusrevyen 1968 startede Dirch sit samarbejde med Ulf Pilgaard, der var med i Cirkusrevyerne til og med 1972. På plade er foreviget ”Duel på brandere” og på Tv er der bevaret deres numre om de forskellige stjernetegn fra Cirkusrevyen 1970. De spillede bl.a. også sammen i ”Tivolirevyen 1980”, der blev Dirchs sidste. Efter Dirchs død er faklen som bekendt givet videre til netop Ulf Pilgaard, der nu i snart mange år, har været den ubestridte konge af Cirkusrevyen, og dansk revy i det hele tage. Godt hjulpet på vej af Claus Ryskjær og Lisbeth Dahl, der på smukkeste vis føre traditionen fra Preben Kaas videre. År efter år lykkes det Dirch Passer og Preben Kaas at overgå sig selv: ”Mudderkliren” (1969), ”Kulmulen” (1970) og numrene med kæmpe babyen er nok de mest populære. Det er værd at bemærke, at der er flere ”baby” numre. I 1973 var han babyen i nummeret ”Op å då”, og året efter havde babyen så fået sig en søster, som han bl.a. fortæller om, mens han sidder i hoppegyngen i nummeret ”Babyen”. Det er dette skønne nummer, som vel enhver dansker, har set utallige gange på TV. DR var denne gang på pletten, og mange af numrene fra Dirchs anden store revyperiode er heldigvis foreviget i DRs arkiver. Der i blandt også klassiske numre, som ikke er kommet på plade. Den russiske klovns tryllenummer ”Hokus Pokus” (1969), ”Kristelig TV-forening” (Nummeret med gylpen og Poul Bundgaard 1971) og før omtalte ”Fingernummer” fra Cirkusrevyen 1974. Numre der ikke ville give meget mening på plade… Faktisk er der også en 3. del af babynummeret fra ”Holstebrorevyen” 1975. ”Lille frække puser” er da blevet så stor, at han er begyndt at gå på danseskole. Men når man nu, så længe efter, høre de numre, der findes på plade, fra Holstebrorevyerne 1975 og 1976 er det helt tydeligt, at Dirch langt fra nåede de inspirere højder, han havde gjort i Cirkusrevyerne årene før. Det kan man også sige om Preben Kaas tekster, som Dirch Passer fortsat trak på. Fra samme år stammer nummeret ”Dirch på toppen”, og fra året efter ”Spionkursus” og det mere omtalte nummer ”Amin”, der også er kendt under navnet ”Sort humor”. Sidst nævnte optagelse kom først ud på en minde Lp efter Dirchs død. Inden Dirch Passer var taget til Holstebro havde han haft kæmpe succes som Amorius Darling i ”Stamherren” - en gammel farce af Arnold og Back, som Klaus Pagh havde bearbejdet, og satte op på ABC teatret, som han nu stod for. Det var den eneste gang Dirch var tilbage på ABC Teatret efter Kjeld Petersens død, og det var endnu en gang en enestående succesfuld cocktail. De spillede stykket 165 gange, og havde en belægningsprocent på 99,9!!!! I 1977 spillede Dirch slet ikke sommerrevy, men optrådte som klovn hos Cirkus Benneweis. Bl.a. igen med den allesteds nærværende Preben Kaas. Det blev dog ikke den helt store succes. De sidste år Dirch levede var han tilbage på den københavnske revyscene, i Tivolirevyen 1978 – 1980. Der kom ikke nogen plader fra de revyer, men det betyder ikke, at der ikke var morsomme numre. F.eks. den berømte rygersketch ”Bort med tobakken” fra Tivolirevyen 1978, som findes bevaret i en TV – optagelse. Det var på tivolirevyens scene, at Dirch Passer døde den 3. september 1980 - iført klovne kostume! På sin vis vel egentligt en smuk afslutning for en ægte komiker. Men Danmark havde mistet sin største komiker, i en alt for ung alder, og det er ikke for meget at tale om en landesorg. Han havde slidt sig op, for at underholde folk, og var først alt for sent begyndt at passe lidt på sig selv. Men heldigvis har vi da de mange TV klip, film og pladeindspilninger at glæde os over. Dirchs film går stadig som varmt brød på DVD, og trækker altid mange seere, når de bliver vist på TV. Hvilket vel er det endegyldige bevis på, at en lang række af hans film, faktisk stadig holder, og er af langt højere kvalitet, end de har ry for at være. Universal har udgivet en 4 CD boks ”Den store Dirch Passer boks”, som indeholder alle de væsentligste Dirch Passer pladeindspilninger. Den bør forefindes i et hvert dansk hjem. Som det kan ses af nedenstående diskografi, som jeg har forsøgt at stykke sammen i forbindelse med researchen til ovennævnte CD boks, så har han ud over indspilninger der kom med på boksen også indspillet en Lp ”At tænke sig” fra 1966 og en LP serie med 5 ”Dirch Passer Shows” fra DR, som blev optaget i 1976 - 1977. Dem var der ikke blevet plads til i boksen. Han har også medvirket på flere børneplader, som f.eks. den legendariske ” Karius og Baktus”, og han har også læst H.C. Andersens ”Den flyvende kuffert” op på et kassettebånd. Lydmanden på boksen, Bjarne Pedersen, gravede så dybt i arkiverne at nogle uudgivede numre dukkede op. De har valgt at tage to af disse med på boksen. En monolog, der var indlagt i forestillingen "Solstik", til Dr. Graa, som Dirch Passer spillede fuldstændigt forrygende, i Klaus Paghs turne version af den gamle farce fra 1971. Forestillingen findes også foreviget på filmen "Solstik på badehotellet", der blev udsendt i 1973. Det andet uudgivede samlers guf er "Frisindede ægtepar", der er en sketch fra Cirkusrevyen 1968, hvor Dirch Passer bl.a. spiller sammen med Kirsten Walther og Klaus Pagh.
Dirch Passer diskografi: (Kun medtaget den første udgivelse af optagelsen. Nogen af dem er genudgivet talrige gange. Fremhævet med fed tekst er de få optagelser der ikke er med på ”Den store Dirch Passer boks”) Tak for oplysninger fra Niels Storgaard, der lavede den oprindelige diskografi over singler og Ep'er, Leif Vest Pedersen, Lars Otto Kristensen og Bjarne Pedersen. 78’ere: Tono Z 18072: Vi skal aldrig gøre det mere (1949) HMV Z 7041, Z 7042 og Z 7043: Alice i eventyrland (Grammofon-eventyr) (1951) Polyphon X 51463: Pas på baghjulet : Par nr. 13/ Er du med, Eigil? : Kaloriusserier (1952) Odeon DK 1243: Der kommer altid en sporvogn og en pige til (1953) Odeon DK 1287: Hos skomageren/ Hos tandlægen (Bl.a. genudgivet på Odeon 45-DK 1594 og GEOK 221) (1954) Polyphon X 51709: Soldatersang/ Militærmarch (1954) Philips P 55067 H: Det var på Rundetårn (Bl.a. også udgivet på EP: Philips 421 155 PE) (1955) Philips P 55068 H: Den hænger i mit øre/ Will you give me love? (Bl.a. også udgivet på EP: Philips 421 155 PE) (1955) Philips P 55098 H: Splitte mine bramsejl/I Færgekroen (Bl.a. også udgivet på EP: Philips 421 181 PE) (1956) Philips P 55116 H: Tre piger fra Jylland (Bl.a. også udgivet på EP: Philips 421 193 PE) (1957) Philips P 55125 H: Mit hjerte er en smørblomst/ Giffen gaffen guffen (Også udgivet på EP: Philips 427 908 PE) (1957) Philips P 56137 H: Volapyk (1957) Singler: Philips 355 208 PF: En mægtig smart, men meget sart bikini/ I "Løvens hule" (1960) Philips 355 225 PF: Næ! har man hørt så galt/ Det er tre uger siden (1961) Philips 355 231 PF: Kanonkongen/ Der er hun igen ... Lis Dirch (1961) Philips 355 245 PF: Dirch Passer præsenterer The Dixie Drivers: Coffee for two/ Det er tre uger siden (1961) Philips 355 252 PF: Wilma/ Brigitte Bardot (1961) Philips 355 253 PF: Hul i spanden/ Urban Olsen: De kedelige og de morsomme (1961) Philips 355 284 PF: Karl Nielsen, 1-2 (1961) Afholdsrygeren (Reklameplade fra Virginia Rose) (1961) BP 1: BP Supermix (Reklameplade fra BP Supermix) (1961) HMV 45-X 8445: Lille frøken Himmelblå (1962) Philips 355 305 PF: Fiskernes sang (1965) Philips 355 325 PF: Hvem har du kysset i din gadedør?/ Sonny boy (A-siden også udg. på Metronome B 1668) (1967) Polydor XM 62093: Det' mentalt, det' galt (1968) Philips 355 345 PF: Duel på brandere, 1-2 (1968) Philips 355 346 PF: Et folkeeventyr, 1-2 (1968) Philips PF 355 351: Jeg har så mange, mange..../ Julesne - julesne (1968) Philips PF 355 366: Mudderkliren, side 1-2 (1969) Philips 6019 015: Kulmulen, 1-2 (1970) Philips 6019 018: Præriens skrappe drenge (1970) Philips 6019 048: Ekko-sangen (1971) Philips 6019 052: Det må være en kartebolle I-II (1971) Philips 6019 081: Privatdetektiven I-II (1972) Philips 6019 121: Fynboen (1974) Philips 6019 150: Babyen (1974) Philips 6019 156: Dirch på toppen I-II (1975) EP’er: Philips 421 112 BE: Træffere der træf (Dirch Passer synger ”Jeg har min hest jeg har min lasso” med Lille Per) (1955) Philips 421 166 PE: Moder sol (Også udgivet på 78’er: Philips P 56135 H og single: Philips 355 263 PF) (1956) Philips 421 176 PE: Dodo i urskoven, 1.- 2. del (Fjernsyns-eventyr) (1956) Philips 427 925 PE "Styrmand Karlsen" (Soundtrack fra filmen) (Valdemars vuggesang/ Søsygesang/Piger) (Piger også udgivet på single: Philips 355 168 PF) (1958) Philips 427 944 PE: Dirch Passer's store potpourri fra "Sommer i Tyrol"/Babs og Nutte (1959) Philips 427 953 PE: How Jazz was born/ Den fhv. minister for handel, industri og søfart (Lis Groes)/ Kolonihaven "Kronen" (1960)) Philips 427 966 PE: Karius og Baktus (Hørespil i fire akter) (1960) Polyphon 62081: Godt Nytår og tak for det gamle 1968-67 (Reklame for kommende plader) (1967) LP’er: (I parentes nævnes de optagelser der udgives første gang på den pågældende Lp) Philips P 600 700 R: Frøken Nitouche (Soundtrack fra filmen - Celestin og Floridor/ Grenadervisen) (Genudgivet 1975 på Philips 63 92 001) (1963) Philips 600 701 PR: Sommer i Tyrol (Soundtrack fra filmen - Ja, ja, ja, nu kommer jeg/ Det er det skønneste, jeg ved/ Rigdom har jeg ej) (Genudgivet 1966 på Philips 841 701 PZ og 1975 på Philips 63 92 001) (1964) Philips 600 702 PR: Kjeld og Dirch: Crazy, raffineret, morsom (Skolekammerater/ Vi har set hendes far/ Natmad/ Tømmerflåden/ Længe leve friheden/ Fotografier lyver aldrig) (Genudgivet 1968 på Philips XPL 655 726 med bonus tracks) (1964) Polydor SLUP 815: At tænke sig (Revy) (1966) Philips PZ 841 703: En buket ever-”grin” (Første Dirch opsamlings Lp) (1966) (Genudgivet 1968 som Philips XPL 655.725 med bonus tracks) Fona FP 401: Revyernes Revy (Op å då/ Jeg vil gerne se på en vits) (1973) Philips 7118042: Baby Dirch (Lille frække Puser) (1975) Polydor 2444 042: Humørparade (Spionkursus) (1976) Disney 2466118: Walt Disney præsenterer Askepot (Fortællingen og sangene fra filmen) (1976) Philips 6318038: Dirch Passer show nr. 1 (Optagelse af radioshow) (1977) Philips 6318039: Dirch Passer show nr. 2 (Optagelse af radioshow) (1977) Philips 6318040: Dirch Passer show nr. 3 (Optagelse af radioshow) (1977) Philips 6318041: Dirch Passer show nr. 4 (Optagelse af radioshow) (1977) Philips 6318042: Dirch Passer show nr. 5 (Optagelse af radioshow) (1977) Philips 6617010: Til minde om Dirch (Dobbelt Lp) (Amin) (1980) CD’er: Pladeselskabet CD 151191: Revy kavalkade: Kavalkade fra Holstebro Revyen 1969-1984 (Dirch's kavalkade) (1991) DR UMD 85084: Dirchs bedste (Optagelser fra DRs arkiver. Mange fra Dirch Passer Show 1977) (1999) Dacapo DCCD 9823: Den danske revy 1945-1950, vol. 4 (Dynevang - Privatoptagelse) (2004) Salut 2004-1-15: 100 kendte skuespillere læser H.C. Andersen (Den flyvende kuffert – tidligere udgivet på kassettebånd) Universal: Den store Dirch Passer boks (Opsamling + 2 uudgivede indspilninger Frisindede ægtepar/ Solstik) (2009) Dirch Passer diskografi - udvidet version: Ovenstående version er den meget korte version, med de første og vigtigste udgivelser, som giver det bedste overblik over hvilke optagelser der findes. Følgende er den mere omfattende og ikke så overskuelige version, hvis nogen vil have lidt flere oplysninger: 78’ere: 1949:
Den sidste
Svajer (Ole Monty)/Vi skal aldrig gøre det mere (Ole Monty og Dirch Passer)
1951:
Alice i
eventyrland (Grammophon-eventyr i 6 hørebilleder af Flemming Geill efter
Lewis Carroll's "Alice in Wonderland" med musik af Jørgen Jersild og
instruktion ved Kai Wilton. 1952:
Pas på baghjulet
: Par nr. 13 (Dirch Passer og "Frederik")/ Er du med, Eigil? :
Kaloriusserier
1953:
1954:
Soldatersang
(Dirch Passer & Ove Sprogøe)/ Militærmarch (Dirch Passer, Ove Sprogøe, Kjeld
Petersen, Buster Larsen & Louis Miehe-Renard) 1955:
Det var på
Rundetårn (Ove Sprogøe og Dirch Passer)/ Vognen og mig (Kjeld Petersen)
Den hænger i mit
øre/ Will you give me love? (Ove Sprogøe og Dirch Passer) 1956:
Splitte mine
bramsejl/I Færgekroen (Ove Sprogøe og Dirch Passer) 1957:
Tre piger fra
Jylland (Birthe Wilke & Dirch Passer)/ Hot diggity (Birthe Wilke)
Mit hjerte er en
smørblomst/ Giffen gaffen guffen (Dirch Passer & Ove Sprogøe)
Moder sol, 1-2
Volapyk/ Linda/
Lilli Marleen/ Louise (De sidste 3 med Svend Asmussen og hans orkester) Singler: 1958:
Din mund (Frits
Helmuth og Tove Wisborg)/ Piger (Frits Helmuth, Dirch Passer, Ove Sprogøe &
Four Jacks) 1960:
En mægtig smart,
men meget sart bikini/ I "Løvens hule" 1961:
Næ! har man hørt
så galt/ Det er tre uger siden
Kanonkongen/ Der
er hun igen ... Lis Dirch
Rocknummeret fra
lystspillet "Støv på Hjernen": Coffee for two (Dirch Passer præsenterer The
Dixie Drivers)/ Det er tre uger siden
Wilma/ Brigitte
Bardot
Hul i spanden
fra revyen (Lily Broberg & Dirch Passer)/ Urban Olsen : De kedelige og de
morsomme
Moder Sol, 1.-2.
del
Karl Nielsen,
1-2 1962:
Hos tandlægen/
Hos skomageren (Dirch Passer & Tao Michaëlis)
Lille frøken
Himmelblå (Gitte og Dirch Passer)/ Ham jeg kan li' (Gitte). 1965:
Fiskernes sang
(Dirch Passer, Ove Sprogøe, Paul Hagen)/ Peter's sang (Hans W. Petersen) 1967:
Hvem har du
kysset i din gadedør? (Dirch Passer og Daimi)/ Sonny boy (Dirch Passer og
Perry) Fra Cirkusrevyen 1967
Hvem har du
kysset i din gadedør? (Dirch & Daimi)/ En værre en (Daimi & Perry) 1968:
Det' mentalt,
det' galt (Dirch og Pusle)/ Stjerneland (Pusle Helmuth)
Duel på
brandere, 1-2 (Dirch Passer og Ulf Pilgaard)
Et folkeeventyr,
1-2
Jeg har så
mange, mange..../ Julesne - julesne 1969:
Mudderkliren,
1-2 1970:
Kulmulen, 1-2
Præriens skrappe
drenge (Dirch Passer, Preben Kaas, Willy Rathnov, Poul Hagen)/ Sally's sang
(Eva Danné) 1971:
Ekko-sangen
(Dirch Passer, Preben Kaas, Willy Rathnov, Poul Hagen)/ Swingdoor-Susie
(Judy Gringer)
Det må være en
kartebolle, 1-2 1972:
Privatdetektiven 1-2 1974:
Fynboen, 1-2
Babyen, 1-2 1975:
Dirch på toppen,
1-2 Reklame plader: 1961:
Afholdsrygeren
(Dirch Passer fortæller Knud Poulsens monolog)
BP
Supermix (Dirch Passer, Pedro Biker, Henning Pade)
EP’er: 1955:
Træffere der
træf
Det var på
Rundetårn/ Will you give me love?/ Den hænger i mit øre (Ove Sprogøe og
Dirch Passer)/ Vognen og mig (Kjeld Petersen) 1956:
Moder sol/
Osvald i New York (Kjeld Petersen)/ Jeg har forelsket mig i dag (Kjeld
Petersen og ”Frederik”)
Dodo i urskoven,
1.-2. del (Fjernsyns-eventyr af Flemming Geill med musik af Børge Friis
(Ellen Kirk, Dirch Passer & Edouard Mielche) 3 gange Færgekroen:
Splitte mine
bramsejl/ I færgekroen (Dirch Passer og Ove Sprogøe)/ Jeg glemmer aldrig
(Lily Broberg, Kjeld Petersen & Inge Østergaard)/ Den glade landsby (Ove
Sprogøe) 1957:
Skibet skal
sejle i nat (Gustav Winckler og Birthe Wilke)/ Kærlighedens cocktail (Gustav
Winckler og Birthe Wilke)/ Tre piger fra Jylland (Dirch Passer og Birthe
Wilke)/ Militær tango (Birthe Wilke)
Livets karrusel
(Peter Malberg med Ilselil Larsen, Gerda Madsen, Åge Winther-Jørgensen)/ Du
er den eneste ene for mig (Leesa Foster)/ Giffen Gaffen Guffen/ Mit hjerte
er en smørblomst (Dirch Passer & Ove Sprogøe) 1958:
Et sømandshjerte
banker (Ove Sprogøe)/ Fra Skagen til Biscayen (Johs. Meyer)/ Valdemars
vuggesang (Dirch Passer)/ Søsygesang (Dirch Passer & Ove Sprogøe)/ Oh, my
sailor (Jeanne Darville)/ Din mund (Frits Helmuth & Tove Wisborg) Piger
(Frits Helmuth, Dirch Passer, Ove Sprogøe & Four Jacks) 1959:
Dirch Passer's
store potpourri fra "Sommer i Tyrol"/Babs og Nutte (Dirch Passer og Judy
Gringer) 1960:
How Jazz was
born/ Den fhv. minister for handel, industri og søfart (Lis Groes)/
Kolonihaven "Kronen" (Lily Broberg og Dirch Passer)
Karius og Baktus
(Karius: Dirch Passer / Baktus: Ove Sprogøe) 1962:
Hos tandlægen/
Hos skomageren (Dirch Passer & Tao Michaëlis) To på den grønne gren (Knud
Pheiffer & Bjørn Puggaard-Müller) 1967:
Godt Nytår og
tak for det gamle 1968-67 LP’er: 1963:
Frøken
Nitouche (Philips P 600 700 R) (Lille LP)
Sommer i
Tyrol (Philips 600 701 PR) (Lille LP)
Kjeld og
Dirch : crazy, raffineret, morsom (Philips 600 702 PR) (Lille LP) 1966:
At tænke sig
(Polydor SLUP 815)
Glimt fra
Cirkusrevyen 1972 (HMV KGLP 100)
Revyernes
Revy (Fona FP 401)
Baby Dirch
(Philips 7118042) 1976: Dodo i urskoven - Den gode gamle rævebog (Melody 2453037)
Humørparade
(Polydor 2444 042)
Dirch Passer
show nr. 1 (Philips 6318038)
Til minde om
Dirch (Dobbelt Lp) (Philips 6617010)
En buket
ever-"grin" (Philips
XPL 655 725) (Genudgivelse - Stor LP version) (1968)
Kjeld og
Dirch (Philips XPL 655 726) (Genudgivelse - Stor LP version) (1968) Dirch Passers bedste (Forum 6344 100)
Dirch Passers
25 års jubilæumsalbum (Dobbelt LP: Philips 6641193 ) Sommer i Tyrol (Genudgivelse Philips 841 701 PZ) En buket ever-"grin" med Dirch Passer (Genudgivelse Philips PZ 841 703)
Weekend :
Underholdnings-serien for hele familien (1974) Uddrag fra Sommer i Tyrol og Frøken Nitouche (Genudgivelse Philips 63 92 001) (1975) Alice i Eventyrland (Genudgivelse Odeon BOK 42)
Hul i spanden
: et udvalg af de bedste viser og sange (Melody 2453079) (1980) Opsamlings
LP’er med diverse kunstnere -
10 på 1 (Philips
Q 10580 R) Alle tiders (Fontana 6340 251)
Fra revyens
guldalder, vol. 2 (Odeon BOKS 57)
Nå'et å grine
a', vol. 1 (Odeon MOEK 42) (1974)
Nå'et å'
grine a'. Vol. 2 (Odeon MOEK 43) (1974)
Musikalske
venner, no. 3 (Metronome HLP 10295)
Syng den
igen, 2 (1980) (Melody 2453 070)
Populær
underholdning: historiske højdepunkter
Toner fra
strimlen, 5: 1954-55 (Philips 6308330)
Toner fra
strimlen, 6: 1956 (Philips 6308331)
Toner fra
strimlen, 7: 1956-58 (Philips 6308332)
Toner fra
strimlen, 8: 1958 (Philips 6308333)
Alle tiders
grinebidere (Philips 6403517)
Københavnerliv, vol. 3: 1914-1957: revy, kabaret, refrain (Danica DLP
8082)
|