Denne side af hosted af Gustav Winckler Logen af 1996
2001 var et stort år for Dario Campeotto. Efter at der i mange år ikke er kommet en ny plade fra ham, kom der i 2001 hele to meget forskellige Cd’er. Begge af høj kvalitet. Og når man kikker nærmere på dem måske alligevel nært beslægtede.
Hele denne Dario revival startede egentlig med hans meget roste medvirken i Michael Wikke og Steen Rasmussens børnefilm ”Flyvende farmor”. Det var ligesom om det kom bag på både det unge publikum og kritikerne, hvor godt Dario egentlig synger.
Det førte til, at han udgav sit første album i mange år: ”Love is in the air”, hvor Dario giver os hans version af klassikere fra den sidste halvdel af forrige århundrede. Alt sammen i trendy disco stil, og med glimt i øjet - han mener det aldrig helt alvorligt. Man skulle tro det var designet til at gøre Dario kult. Der spilles helt bevidst på hans image som Danmarks ”Dario” - men med klædelig selvironi. Meget i pagt med tiden er der også duetter med yngre berømtheder. Signe Svendsen - på den tid hot som Grand Prix vinder med Rollo og King, og Katja K fra ”Langt fra Las Vegas” serien, som også optræder ret selvironisk. Mere kult kan det vel dårligt blive. Kid Creole og Bongo Eddies kommentarer ind i mellem er også ren kult.
Dario har lagt sig i hænderne på et ungt producer og arrangør team der kalder sig La Famiglia (Claes Antonsen, Lars Danielsson, Jens Runge, Søren Runge), som meget kreativt har designet denne plade efter et tilsyneladende nøje planlagt koncept om at modernisere Dario. Disco stilen (Efter behov blandet med italiensk klingende mandoliner osv.) passer ikke lige godt på alle sangene: ”The first, the last, my everything” er en af de mest vellykkede, og ”Save your love” er virkelig munter. Her dyrkes Darios italienske tenorcharmør image for alvor, men igen med mere end et enkelt glimt i øjet – den har de utvivlsomt moret sig meget med, men f.eks. ”She” var nu bedre i sin tid, hvor man bedre kunne fornemme den smukke melodi.
Årets anden Dario cd er til gengæld alt andet end trendy og kult. På ”Den første gang jeg så dig”, har Dario indspillet en række af hans favorit melodier fra de gode gamle dage sammen med radiounderholdningsorkestret. Noget af det mest stilfulde Dario nogensinde har indspillet. Det er klart et ældre publikum der her satses på, men det er langt fra fersk og hult, som sådanne projekter kan være. Der er ingen tvivl om, at det er de her sange der står Darios hjerte nært, og han giver dem lige den rigtige mængde alvor og charmerede lune og distance. Darios mange år som revyskuespiller fornægter sig heller ikke. Musical/operette sangene fra bl.a. ”Sommer i Tyrol” og Max Hansen hyldesten ”Kys hinanden” synges ikke blot smukt, men fremføres og fortolkes af skuespilleren Dario.
Når de to stilmæssigt så forskellige Cd’er alligevel udgør et hele, er det fordi de begge rummer Darios versioner af hans favorit sange fra det forrige århundrede, men med fokus på henholdsvis den sidste halvdel af århundrede og tidligere. Bindeleddet er meget naturligt Darios eget store hit ”Angelique”, som han vandt Grand Prix med i 1961, og fik sit gennembrud med. På ”Love is in the air” får vi den i en skamløs discoversion på engelsk! Så bevist smagløst, at det er ren kult. På ”Den første gang jeg så dig” får vi den i en mere traditionel version, dog en anelse hurtigere end i sin tid.
”Den første gang jeg så dig” indeholder mange forskellige genre og sange hentet fra mange forskellige steder. Operetter, musicals, film, gamle folkesange og italienske serenader. Men alt dette er jo en del af Dario, og samtidig giver dette ham mulighed for at takke og hylde folk, der har betydet noget for ham. F.eks. Poul Reichhardt - som vel næsten enhver i dette land med god grund ser op til, og mindes som en dygtig skuespiller og sanger - og et herligt menneske. Volmer Sørensen får en tak og der er også et klap på skulderen til gode gamle Otto Leisner, der har betydet meget for den glade folkelige underholdning i Danmark i sin tid.
Og Gustav Winckler har også en finger med i spillet, da Dario har genindspillet den meget smukke ”Du lærte mig at elske”, som Gustav i sin tid skrev den danske tekst til. Det er den gode gamle melodi kendt som ”Londonderry air” eller ”Danny boy”. Som Dario skriver i hæftet der følger med Cd’en, og også tidligere har fortalt mig, så skrev Gustav egentlig ”Du lærte mig at elske” for selv at indspille den, men da den skulle indsynges til et allerede indspillet musikbånd fra udlandet, kunne Gustav ikke synge den ordentligt, da den lå alt for højt til hans dybe baryton. Hvad var mere nærliggende end at få hele Danmarks poptenor Dario til at indsynge den. Så det gjorde Gustav. Først måtte han dog lokke Dario hjem fra Italien, hvor han boede på det tidspunkt. Det lader til at Gustav og Dario kom rigtig godt ud af det sammen.
Vi får også ”Bella Norte” fra ”Lady og vagabonden”. Indbegrebet af en italiensk serenade, og efterhånden identificeret med Dario i Danmark. Egentlig er den jo slet ikke italiensk, men amerikansk lige som filmen. Skrevet af Sonny Burke og den fremragende sangerinde Peggy Lee.
Til gengæld er ”Nei blu dipinto di blu” (Volare) en af de mest kendte italienske popsange. Indspillet utallige gange, men intet kunne vel være mere nærliggende, end at Dario skulle indspille den – og tilmed i en herlig swingende version.
Hvis noget af Darios traditionelle publikum har haft forbehold over for Disco Dario, så får de her alt hvad hjertet kan begære af den gode gamle Dario.
På mange måder er Dario i dag bedre end nogensinde, selvom han måske ikke synger helt så højt længere. (”Vi kan jo ikke alle sammen være Pavarotti”). Men årene har givet ham en ro og distance, som klæder ham og hans sang. Han tager ikke det hele så alvorligt, som i karrierens første år. Det hele er gennemsyret af stor professionalisme, balance og ægte smittende humør. Han synes at befinde sig rigtig godt , og det gør man også når man lytter til ham.
Og så lige en lille appel. Ikke alene er det sjældent at der kommer nye Cd’er med Dario, men det er ikke til at opstøve Cd-udgivelser af hans gamle hits. En skæbne der kun kan undre. Han indspillede mange herlige plader i hans første store år i starten af 60’erne og også senere, men modsat stort set alle andre ”Dansk top”-sangere, findes der ikke nogle hitopsamlings Cd’er. Det er dog mærkeligt! En EMI CD og en Sonet box ville være på sin plads.
---------------------------------------------------------
Så er det alligevel sket. Universal, der
ejer de gamle Sonet indspilninger i dag, har udgivet en opsamlings Cd med nogle
af de gamle Dario hits fra starten af 60’erne.
De har bibeholdt cover-grafikken fra den gamle
”Angelique” plade, og det er naturligt nok også denne hans mest berømte sang,
som
pladen starter ud med. Men det er kun begyndelsen. Der er meget mere skønsang
og romantisk italiensk klingende musik at finde her. Han holder nogle gevaldige
toner, og fremfører det hele med stor alvor.
Der er også et par sange med fra filmen ”Han, hun, Dirch og
Dario” (1962), som mange sikkert husker, eller om ikke andet har set i Tv, hvor
den hyggelige film har været vist flere gange. Det drejer sig om den muntre
”Napoli” og den smukke ”Forelsket”. Begge selvfølgelig af Sven Gyldmark.
Jeg ved ikke hvorfor, de kun har valgt kun at lægge 14 sange på Cd’en. Når de nu var i gang, kunne de have været lidt gavmildere, men til gengæld er Cd’en billig.
-------------------------------------------------------------
Så fik EMI også lukket op for deres Dario arkiver. Og ganske grundigt. I EMIs ”For fuld musik” serie er turen nu kommet til Dario Campeotto. I serien er tidligere udgivet cd’er med Gitte Hænning, Poul Bundgaard m.fl.
Det er blevet en rigtig fin cd, med masser af "nyheder". ”Det bedste med Dario Campeotto” indeholder næsten alle de indspilninger, som Dario i sin tid lavede for de selskaber der i dag er EMI, og meget få af dem har tidligere været ude på cd. I sin tid kom pladerne på plademærkerne HMV, Columbia, Odeon og Metronome.
Cd'en indeholder bl.a. den smukke ”Du lærte mig at elske”, som Gustav Winckler skrev og producerede i 1974. Historien går på, at Gustav, som de ofte gjorde dengang, havde købt et musikbånd fra udlandet. I dette tilfælde med melodien ”Londonderry air” eller ”Danny boy”, som den også er kendt som. Han havde allerede skrevet den smukke tekst, men musiksporet lå i et for højt toneleje til, at han selv kunne synge den ordentligt. Så var det jo en nærliggende tanke, at få fat i Dario Campeotto, og han levede i den grad op til forventningerne! Det er en af hans smukkeste indspilninger, og en sang man stadig kan være heldig, at høre ham synge live. Året efter lavede Gustav Winckler og Dario endnu en single sammen ”Skænk mig din vin (Madonna’s Rose), som også er at finde på cd’en, sammen med f.eks. ”Du ser dig selv”, en typisk let country popsang fra slutningen af 60’erne, flere af sangene fra filmen ”Min kones ferie” (1967) og en rigtig crooner klassiker ”Roserne blusser i Picardy”. Det største hit, som cd'en indeholder, er nok Darios populære version af "Edelweiss" fra "Sound of music". Der er endda blevet plads til de få singler Dario udgav for EMI i 1980’erne. Deriblandt en på den tid mere moderne version af Poul Bundgaard hittet "Dybt i min drøm", og "Stjerner på himlen" fra Melodi Grand Prix 1987.
Som det fremgår af diskografien nedenfor, er dem der mangler bl.a.: "Hjerte for hjerte" (Fra Melodi Grand Prix 1966), som Dario eftersigende selv har valgt fra. Samt "Lille Pernille" (1966), og den single han lavede med Otto Brandenburg og Bjørn Tidmand, som tidligere har været ude på cd. "Tag dit glas og drik det ud" (1966)", og "Hasta La Vista, Maria Dolores" (1975) har de vel ment, falder lidt uden for stilen her, selvom det faktisk er et imponerende bredt repertoire, der er på denne cd. Dette vidner om hvor alsidig en sanger Dario faktisk er - og måske også om, at slutningen af 1960'erne var en vanskelig periode for en folkelig sanger, af Darios type. De gamle succes opskrifter virkede ikke rigtigt længere, så der måtte eksperimenteres for at finde nye veje. Så der er noget for enhver smag her.
Cd’en skulle være til at få fat på rundt om i supermarkederne.
--------------------------
2.11.2017: Jeg har modtaget en pressemeddelelse om at der kommer en juleudgivelse med Dario:
"Så ønsker Dario Campeotto os alle en Glædelig Jul med 15 dejlige julesange, hvor nogle er de gamle elskede: ”På loftet sidder nissen med sin julegrød”, ”Det kimer nu til julefest”, ”Glade Jul,
dejlige Jul” som ethvert barn og en enhver voksen kan synge med på.
Men der er også nogle helt ukendte, skønne julesange: ”Gamle Jul” og ”Julens kærlighedssang”, hvor musik og tekst er skrevet af Kurt Ard, maler og grafiker, som er blevet internationalt kendt for en stor mængde fortællende forsideillustrationer i forskellige ugeblade i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne, blandt andet i Familie Journal. Kurt Ard er i dag bosiddende i Spanien, hvor han p.t. arbejder på en ny bog med historier og en masse tegninger.
”Lys i mørket” kommer fra den norske komponist Arnstein Roch Øverland, som også har skrevet ”En stille julenat”, som har fået dansk tekst af Dario Campeotto."
Udgivelsen kommer til at indeholde følgende:
1. Jul, Jul, Dejlige Jul – 2:39 (Gustaf Nordquist- Preben Bang)
2. Gamle Jul – 4:32 (Kurt Ard)
3. På loftet sidder sidder nissen med sin julegrød – 2:46 (Tiech-Margrethe Munthe)
4. Jeg så julemanden kysse mor – 3:00 (Tommie Connor-Susanne Palsbo)
5. Julens kærlighedssang – 3:39 (Kurt Ard)
6. Glædelig Jul (Christmas Song) – 3:59 (Mel Torme-O'Neill)
7. En stille julenat – 3:22 (Sørensen/Øverland-Dario Campeotto)
8. Julen har bragt velsignet bud – 3:11 (Weyse-B.S. Ingemann)
9. Lys i mørket – 3:08 (Sørensen/Øverland-Dorthe Kollo)
10. Det kimer nu til julefest – 2:53 (Trad. Erica-N.F.S. Grundtvig)
11. Et barn er født i Betlehem – 2:57 (B.S. Ingemann)
12. Dejlig er jorden – 1:57 (B.S. Ingemann)
13. Santa Lucia – 2:47 (T. Cottrou)
14. Den yndigste rose – 2:33 (Trad. Erica)
15. Glade Jul, dejlige Jul – 3:25 (Franz Gruber-B.S. Ingemann)
Indspillet i Studie 2/teknik Erik Hansen, Svend Lundvigs Orkester nr. 3, 4, 6, 8, 10, 11, 12, 13, 14 og 15.
Musikken indspillet i Studie Elg, Norge og vokal indspillet i MMV Studio, Sverige/Teknik Marek Vogel nr. 1, 7 og 9.
Indspillet i Per Hyttel & John Syberg Studio, Odense nr. 2 og 5.
Produktionen sammensat og koordineret af Calle Sand
Mastering: OutHouse Music/teknik Lars Andreasen
------------------------
10.2.2019:
Hvem skulle tro det, men den 1.2.2019 fyldte Dario 80 år, og i samme forbindelse er det hans 60 års jubilæum. Sådan cirka i hvert fald. Det var i 1959 han udgav sine første plader, men han havde sådan set imponeret med sin sang lige fra barns ben. I ovennævnte festlige anledninger er der udkommet noget så efterhånden sjældent, som en CD: Dario Campeotto: Her og nu, hedder den - måske for at understrege, at der her er tale om indspilninger af nyere dato. Nogle af numrene har været ude som "single" og været prøvet på Dansk Toppen i de senere år. Det er den initiativrige Calle Sand, der står bag udgivelsen. Han har personlige skrevet den danske tekst til 11 af de 12 numre. Kun den gamle traver Oh, min Papa har fortsat sin tekst af Volmer-Sørensen. Dario modtog i 2017 Dansk Top prisen: Årets Mandlige Dansktop Solist, og det satte gang i et fornyet arbejde med indspilninger målrettet dette publikum. Det blev til: Mon du har din røde cykel?, Spil nu din sang, Det er din dag og Oh, min Papa, som alle er at finde på den nye CD samt den ovenfor omtalte juleudgivelse Jul, jul, dejlige jul.
Stilen på jubilæums cd'en er også rettet mod Dansk Toppen og de fleste af sangene hentet fra Sverige og Tyskland. Helt som man gjorde det på Gustav Winckler tid. Engelsksprogede klassikere af ældre dato som You'll never walk alone, Love me tender og Waltzin' Matilde er også blevet forsynet med danske tekster af Calle Sand. Efter at Dario på sine seneste CD'er trak på sine italienske rødder er han altså tilbage i den danske populærmusiks mest traditionelle form. Og det utrolige er, at Dario fortsat kan holde dampen oppe, humøret højt, og at stemmen fortsat lyder godt. Stemmen overgår stadig snildt mange af de yngre konkurrenter på Dansk Toppen. Sangen Søde minder fra CD'en ligger da også i skrivende stund nr. 10 på Dansk Toppen.
CD'en kan blandt andet købes her: gucca.dk
En genudgivelse af de gode gamle Sonet indspilninger venter vi stadig forgæves på...
-----------------
1.4.2023:
Dario Campeotto er desværre afgået ved døden i en alder af 84 år. Han optrådte næsten til det sidste og var med årende blevet en folkekær performer. Han indspillede i de seneste år fortsat sange på initiativ af den flittige leverandør til Dansk Toppen: Calle Sand.
Ved hjælp fra Dario eksperten Anna Lise Nielsen er det lykkes at stykke en diskografi sammen. Tak også til Bjarne Pedersen for tilføjelser.
Diskografi
Singler:
1959:
Io/Stormy weather (Crescendo CRS 509)
Arrivederci/
My funny Valentine
1960:
Guarde che luna/ Le jour ou la pluie vienda (Crescendo CRS 519) (Crescendo singlerne blev i 1961 genudgivet i forskellige sammensætninger på plademærket Domino sammen med indspilninger fra Crescendo Ep'erne.)
Romantica/ Libero (Med Annelise Bredsdorff) (Palette PD 20002) (Begge synges på dansk)
I gondolernes by/ En italiener (Begge fra filmen “Eventyrrejsen") (Sonet T8091)
Nella bella citá/ Un italiano innamorato (Begge fra “Eventyrrejsen) (Sonet T7128)
1961:
Angelique (På dansk)/ Du er min kærlighed (Il Nostro Concerto)
Angelique
(På italiensk)/
Al di la (På italiensk)
Angeligue (På dansk)/ Nella bella citá (Sonet T-7502) (Svensk udgivelse)
Il Nostro Concerto/ Al di la (Sonet T-7504) (Svensk udgivelse)
Mio dolce amore (På italiensk)/ Angelique (På italiensk) (La voce del padrone
7MQ 1547) (Italiensk udgivelse)
(Mio dolce amore kom i Danmark ud som en del af bogen "Dario synger" (BJ
65).
Versioner af Angeligue på engelsk og fransk blev også indspillet, men ikke
benyttet)
Jeg føler dig så nær/
Min elskedes portræt
Vårvalsen/
Ding-dong-ding
Fordi
det er dig/ Kom, kom til Paris (Begge fra filmen ”Peters baby")
Pour
Toi Ma Cherie/ Soleil De Paris
Die Sehnsucht nach dir/ Komm zurück Carinha
Stormy weather/ My funny valentine (Domino DO 1044) (Genudgivelse)
Autumn concerto/ In my solitude (Domino DO 1045) (Genudgivelse)
Io/ Le jour ou le pluie (Domino DO 1946) (Genudgivelse)
Arrividerci/ Guarda che luna (Domino DO 1047) (Genudgivelse)
Venus cha-cha-cha/ Ciao ciao, bambina (Piove) (Domino DO 1048)
(Genudgivelse)
Ola Ola Ola/ Linda (Sonet T-7517) (Svensk udgivelse)
1962:
La Paloma (Hvide
due)/ Kom gamle måne
Regnvejrsserenade/
Tango jalousi
Carissima/
Engang mødes vi atter
Rosalie/
Hvornår (Quando quando quando)
Du sollst für mich die grosse liebe sein/ Italiano (På tysk) (Philips 107 305 SNF) (Tysk udgivelse)
Heute nacht, my sweetheart, heute nacht/ Du bist nicht allein (Philips 107 307 SNF) (Tysk udgivelse)
Al Di La/ Die Sehnsucht Nach Dir (Sonet T-7541) (Svensk udgivelse)
1963:
Ingen
forstår/ Livet er fyldt med sol
Ingen forstår (På norsk)/ Livet er fyllt med sol (På norsk) (Sonet T8166) (Norsk udgivelse)
Värför är solen så Röd (På svensk)/ Ingen Förstår (på svensk) (Sonet T-7543) (Svensk udgivelse)
Een for alle/ Nu er himlen klar og blå (Sonet 8168)
Renata/ Desafinado
Gloria (På dansk)/ Buona notte bambino (På dansk) (Sonet T8186)
Gloria/
Buona notte bambino
1964:
Du ska'
nok bli' go' engang/ Shangri-la
Hello Dolly/ Den dag Dorthe drak dus (Sonet T8220) (Med Papa Bue)
Ogni volta/ Sabato Sera (Sonet T7179) (Med The Hitmakers)
1965:
Non son degno di te/ Non ti pentire mai (Sonet T7189)
Forår i Torino/ Adios, adios, min ven (Sonet T8236)
1966:
Hjerte for hjerte/ Tillader De, Hr. Lund
(HMV X 8477)
Lille Pernille/ Refleksioner (HMV X 8482)
En u-båd, der er gul/ Vores pølsevogn (Begge med Otto Brandenburg og Bjørn
Tidmand) (HMV X 8488)
Hov Hov sikken en/ Du ser dig selv (HMV X 8489)
Edelweiss/ Tag dit glas og drik det ud (HMV X 8490)
Sydämesi tahdon (Hjerte for hjerte)/ Hyvä herra-minun Sallikaa (Tillader De, hr. Lund) (HMV 45-TJ 333) (Finsk udgivelse)
1967:
Kvindens natur/ Du (Begge fra filmen ”Min kones ferie”) (HMV X 8499)
Roserne blusser i
Picardy/ Sig ingenting (Fra ”Min kones ferie”)
(HMV X 8503)
1969:
Bambina/ At gi' (Columbia DD 816)
1970:
Papas vej gennem verden/ Jeg spiller på min guitar (HMV X 9042)
1971:
En bedårende blondine er Clementine/ Du er mit et og alt (Odeon 6E00637157)
Mit livs eventyr/ Regn (PMC PS 8008)
1973:
Galejslavens sang/ Jackpot (PMC PS 8016)
Hvem kan ændre vejr og vind/ Har du lyst, - gi' mig lov (Oktav OKS 1134)
Lille lyse Annie/ Du - har du narret mig (Oktav OKS 1136)
1975:
Du lærte mig at elske/ Denne dag er din dag (Metronome B 4112)
Hasta La Vista, Maria Dolores/ Madonna's rose (Metronome B 4132)
1976:
Min tip-tip
oldemor/ Dæ-oh-Dario (Sonet T 8471)
1979:
Vi ønsker jer alle en glædelig jul/ Tak for alt i det gamle år (Eminent ES 1001)
1984:
Dybt i min drøm/ Noget si'r mig, det er min dag (EMI 1395097)
1985:
Ta'
aldrig en sanger (Med Peter Belli)
1987:
Stjerner på himlen / Stjerner på himlen (Instrumental) (EMI 1396697)
1988:
Lad mig bli' hos dig/ Som første gang (Mermail Music 170188)
2000:
Angelique/ Her står vi så (med PeterBelli) (Post Danmark)
2001:
You're the first, the last, my everything (3 mix) (Mega 0126075)
Love is in the air (feat. Signe) (2 mix) (Mega 0131066 MEGP)
2017:
Mon du har din røde cykel (HatTrick Music Kat. nr. SSS17-054)
Spil nu din sang (HatTrick Music Kat. nr. SSS17-055)
Oh, min Papa (HatTrick Music Kat nr. SSS17-070)
2018:
Det er din dag (HatTrick Music Kat nr. SSS18-014)
2021:
Dansen med Mathilde (HatTrick)
EP’er:
Piove/
In my solitude/
Io/ Stormy weather
(Crescendo CR EP 7) 1959
Hamburgers,
frankfurters and potato chips/ Autumn concerto/ In my solitude/ Venus cha cha
cha
Piove/ (Seeman/ Surrender/ North to Alaska/ Pepe/ I've told ev'ry little star) (Top Pop 1014) 1960 (Dario synger kun Piove)
Angelique/ Libero (Italiensk version)/ Nella bella cita'/ Un italiano
innamorato
Io/ Arrivederci/ Guarda che luna/ Le jour ou la pluie viendra (Top Pop 5001) 1961
Hamburgers,
frankfurters and potato chips/ Autumn concerto/ In my solitude/ Venus cha cha
cha
Ola Ola Ola/ Linda/
Stormy weather/ My funny Valentine/ Red river valley (Ikke med Dario)/ I can give you anything but love (Ikke med Dario) (Top Pop 5014) 1961
Napoli/ En sang om kærlighed/ Die Sehnsucht nach dir/ Forelsket (Sonet SXP 6039) 1961
Napoli/
En sang om kærlighed/ Forelsket (Alle
fra filmen ”Han, hun, Dirch og Dario")
LP’er:
1961:
Dario (Sonet SLP 1501)
Indhold:
Isabella/ Når det sker/
Tango jalousie/ Renata/ Til guitarens klang/ Jeg hented gerne himlens stjerner
ned/ Livet er fyldt med sol/ Du er min tros alt/ Carina/ Al di la/ Desafinado/
Ingen forstår/ Regnvejrsserenade
1963:
Sonet's stjerneparde
(Sonet
SLP 1103)
Dario
synger: Gloria/ Buona notte bambino
1964:
Succer'er De husker
(Sonet SLP 1204)
Dario synger: Angelique/ Quando-quando
Dansk Jul (Sonet SLP
1206)
Dario synger: Julen har bragt
velsignet bud/ Et barn er født i Betlehem/ Julefest -bjældeklang
1966:
Flagermusen (uddrag
fra filmens lydspor)
Solister: Poul Reichhardt, Dario Campeotto,
Solveig Lomholt, Gertrud Spliid, Grethe Mogensen, Poul Bundgaard, Claus Nørby
m. fl. Dirigent: Ole Høyer
Dario
synger: Lille hvide due/ Tag dit glas og drik det ud/ Arrestationsterzetten/
Afsløringsterzetten/ Finale
Jul (Odeon Box 49)
med Gitte Hænning, Keld & the Donkeys, Grethe Mogensen, Grethe
Sønck, Sir Henry & his Butlers, Bjørn Tidmand, Dario Campeotto, Otto
Franckers Orkester, Ole Høyers Orkester og Max Leths Ensemble
Indhold:
Hvid jul / Jeg så julemanden kysse mor / På loftet sidder nissen / Du kære
gamle julemand / Rudolf med den røde tud / Julesne og skøjteis / Jingle bells / Sikken voldsom trængsel og alarm
/ Julen har bragt velsignet bud / Den gamle
jul / Juletræet med sin pynt / Et barn er født i Bethlehem / Det kimer nu til
julefest / Glade jul, dejlige jul / Højt fra træets grønne top
1972:
Dario i dag
(PMC PLP9002)
Indhold:
Itaca / Bare ikke mig / Af Strauss / Måske
– hvem ved? / Din egen melodi / Hvidløg / Jeg savner dig / Chefens søn / Regn / Jackpot
/ Pas
godt på dig selv
1976:
Syng med
fra A-Z (Hør selv Records LP25001 til LP25019) LP-serie med diverse
kunstnere. Dario medvirker ikke på nr. 18.
Dario synger:
Annie Laurie/ Aupres de ma blonde/ Den slemme måne/ De tyve bajere/ Det var på
Frederiksberg/ En sømand går sin enegang/ Hils fra mig derhjemme/ Hvor er min
kone/ In München steht ein Hofbräuhaus/ Jeg siger ingenting, for jeg er kuns et
barn/ Jo mere vi er sammen/ Katinka, Katinka/ Londonderry air/ Long, long ago/
Min Amanda fra Kerteminde/ Min faders ben er stift/ O solo mio/ Polly-Wolly-Doodle/ Ramana/ Santa Lucia/ Solskin om bord/
Vi mødes på Hawaii/ Vær velkommen, Englands sønner.
1977:
Rose Marie
(Ophelia Records ORLP 2016 og CAPAT CMC 1526)
Indhold:
Bella - Bella/ Elsk mig mens Du har mig/ Du har
min sympati/ Rose Marie/ Jeg er drømmer/ Jeg en spillemand/ Dreamboat/ Madonna`s rose/ Jeg har været væk for længe/ Sussie syng en sang/ Afsked
Lidt go' musik 1 (Sonet 1296)
Dario synger: Dæoh - Dario
1978:
Jul med
Dario Campeotto (NB1361178) Kassettebånd
Dario synger:
Dejlig er jorden/ Det kimer nu til julefest/ Julen har bragt: Glade jul: Et barn
er født i Betlehem/ Den yndigste rose/ Hvid jul/ Juletræet med sin pynt/ Jeg så
julemanden kysse mor/ Sankta Lucia/ På loftet sidder nissen/ Christmas
song
1979:
Grethe og Dario i Palmehaven (Queen 1320579) (Kassettebånd med Grethe
Sønck)
Dario synger: Blå Roser/ Hils fra mig derhjemme/ To små røde roser/ Titte til
hinanden/ Ramona/ Arrivederci Roma/ Vil du sænke dit øje
Matador (Queen 1400679) (Kassettebånd)
Dario synger: Pengegaloppen/ Gyngerne og karrusellen/ Penge-penge.
Op mod jul (Eminent ELP5001)
Dario synger: Vi ønsker jer alle en glædelig jul/ Kender du den om Rudolf/
Bjældeklang/ Søren Banjomus/ Nu er det jul igen/ Tak for alt i det gamle år.
1981:
Min sang
(Hamlet HPLP 1060)
Indhold:
Min sang vil banke på din dør / Ta' og bli' hos mig i nat / Personality / Kærlighed
kan spire / Desperado / Du får ingen roser mere / Bag vor egen dør / En håndfuld
musik / Græd ingen tårer / Spil den igen
1983
Danske stjerner, vol. 7
(TONO TLP 10507) (Opsamling)
Indhold:
Angelique / Når det sker / Du er min kærlighed / Tango jalousie / Til
guitarens klang / Livet er fyldt med sol / Quando, quando / Carissima / Du er
min trods alt / Regnvejrsserenade / Engang mødes vi atter / Jeg føler dig så
nær / Ingen forstår / Rosalie / Du skal nok bli' go engang
Vinterrevyen
(Eminent ELP5012):
Dario medvirker på: Buketterne / Tribute to Miller / Efter tæppefald
1989:
Glædelig jul (Right Tone RICD007) (Genudgivelse af indspilninger fra
1979)
Indhold:
Glædelig jul / Julen har bragt velsignet bud / På loftet sidder nissen med sin
julegrød / Det kimer nu til julefest / Jeg så julemanden kysse mor / Et barn
er født i Betlehem / Dejlig er jorden / Sankta Lucia / Den yndigste rose /
Glade jul dejlige jul
1992:
Kys hinanden
(Kavan 81903)
Indhold:
Den lille lysegrønne sang / Jacobsen / Henne om hjørnet / Havnen / Månestråle
/ Små galante eventyr / Alting er brugt / De sidder som de skal de to / Det er
for sent, når det først er sagt
Mellemste køje / Halvfemserne / Der' sød musik / Cleopatras klagesang / Tante
Agathe / Pyt/
Et lille stykke natmusik / Dit hjerte er i fare Andresen/Åh Johanne / Mænd er
pigers bedste legetøj / Konen, kællingen, madammen / Det blir en dejlig dag /
Levende lys/Dejlige nat / Luk dine små uskyldige øjne / Kys hinanden
1993:
Arrivederci (Musik venner ETCD 9305)
Indhold:
Marina / Medley (Luna caprese / Anema e core) / La piùbella del mondo / Balla-balla
: italiensk medley / Estate / Piccolissima serenata / Ancora / Roma
nun fa'la stupida stasera / Cinque minuti ancora / Grande grande / Arrivederci
Jeg ka´ikke
la´vær´ (Elap 24019-2)
Dario synger:
Alene (med Birthe Kjær)
Syng den
igen (Pandria 7801 - 7819) Kassettebånds serie
Dario synger:
Das gibt's nur einmal/ Vær velkommen Englands sønner/ Goodnight Irene +
tidligere udgivede indspilninger fra 1976.
1997:
Grethe
Sønck 50-års jubilæum (RRC2)
Dario synger:
Medicin/ Hurra vi skal leve/ Hvor er det radt/ Verdensfreden
1999:
Jul på ny
(Music House MHP 1999-05)
Dario synger:
Lys i Mørke/ Jul-jul dejlige jul
Jul som i
gamle dage (Hamlet 10510012)
Dario synger:
Sikken voldsom trængsel og alarm
Julens
dejligste sange (Ude og Hjemme UHJUL 99-1)
Dario synger:
Det kimer nu til julefest/ Julen har bragt/ Glade jul/ Sikken voldsom trængsel
og alarm/ Et barn er født i Bethlehem.
2000:
Mickey's
danske farvoritter (Edel 0108472dny)
Dario synger:
Bella Notte
2001:
Flyvende farmor (Af lydsporet til Michael Wikke og Steen Rasmussens film)
(Rec Art Music 5296752)
Dario synger: Du er så smuk med havet som baggrund (med Peter Belli) / Tak skal I ha'
Love is in the air
Indhold:
Introduction / Angelique / Love is in the air / with Signe Svendsen: vocals /
The first, the last, my everything / Lately / Introducing Waiting on a friend /
Waiting on a friend / with Kid Creole and Bongo Eddie, vocals and jive / Have
you ever really loved a woman / Many rivers to cross / She / with Kid Creole and
Bongo Eddie, vocals and jive / Perfect day / Save your love / with Katja Keen:
vocals / Kuku Agami: rap / The first, the last
Den
første gang jeg så dig
Indhold:
Sommer i Tyrol (uddrag) / På den vej hvor du bor = On the street where you live
: fra musicalen (My fair lady) / Du lærte mig at elske = Londonderry air
/ Edelweiss : fra musicalen (Sound of music) / Kys hinanden / Den første
gang jeg så dig / Lille du : fra filmen (På tro og love) / Græshoppen
og valmuen / Bella notte : fra (Lady og vagabonden) / Nel blu dipinto di
blu (Volare) / Funiculi funicula / Angelique / Pige pas på : fra filmen
(Pigen i søgelyset) / En dejlig dag = A perfect day
Stereotest
(Edel ERE0135922)
Dario synger:
Perhaps love (med Carsten Lykke)
Revy 2000
(DR 011)
Dario synger:
Hvem ringer klokkerne for
2002:
Humørkort stativsælgerens søn
(Edel-mega EMR 014159-2)
Dario synger: Lately
Danmarks sangskat (Familie
Journalen 2002)
Dario synger: Jylland mellem tvende
have
2005:
En hyldest til Gustav Winckler (Harlekin M
20069-2)
Dario synger: Hvide måge
Glamorama (Vinyl 01)
Dario synger: Brændte billeder (med Lotte Arnsbjerg)
Arena: 50 års jubilæumsmusforestilling 2005
Dario synger: Circus i byen/ Cirkus Poesia/ O solo
Mio/ Den allersidste dans
2006:
Dansk Melodi Grandprix 2006
(My Way Music M 20072-2)
Dario synger: Åh amore (med Kim Schwartz)
Under Italiens sol (Classico CLASSCD 699)
Dario synger: Mamma/ Anema e core/ Angelique/ Potpourri Sotto il sole s'Italia =
Under Italiens sol/ Arrividerci Roma/ Volare Funiculì,
funiculá/ Con te partirò
2007:
Mikrofonsangerinde (Starbox 16-2)
Dario synger: Gi' mig det hele igen (med Jette Torp)
Top Charlie (Harlekin M 20132-2)
Dario synger: Du er så smuk med havet som baggrund (med Peter Belli)
Top Charlie 2 (Harlekin M 20151-2)
Dario synger: Gi' mig det hele igen (med Jette Torp)
2009:
For fuld musik: Det bedste med Dario Campeotto (EMI 6954222) (Opsamling)
2010:
Lad det swinge (Harlekin M 20206-2)
Dario synger: Skibet skal sejle i nat (med Anne Herdorf)
2011:
En aften med Dario Campeotto (Pan Vision D 287352) (Cd + Dvd)
2014:
Mit skønne Italien (Ariola Sony 88843053952)
(Cd + Dvd)
Dario synger: La Paloma/ Che Sará Sará/ Spanish Eyes/ That´s Amore/ Azzurro/
Mamma/ Vaya Con Dios/ Potpourri: Love In Portofino - Arrivederci Roma - Anema e
Core/ L´Italiano/ Amore Scusami/ O Dolce Piccola Angelique/ Cosi´te Ne Vai
2015:
Mit skønne Italien 2 (Ariola Sony)
Dario synger: Piove (Ciao, ciao bambina)/ Solo Piu Che Mai/ Bella Notte/
Luglio/ Non Dimenticar Che T'ho Voluto Tanto Bene/ Rosse Come il Tramonto Le
Labbra Tue/ Quando m'innamoro/ Santa Lucia-Mattinata-Torna a Sorrento/ Cielito
Lindo/ Parla Piu Piano/ O Sole Mio/ Quelli Eran' Giorni, Si
Fællessang på Charlie - vol. 2 (Eldorado
ECD 4519)
Dario synger: Che sara sara
2017:
Jul, Jul, Dejlige Jul (HatTrick Music Kat. nr.
SSS17-071) (Opsamling + enkelte nye indspilninger)
Dario synger: Jul, Jul, Dejlige Jul/ Gamle Jul/ På loftet sidder sidder nissen
med sin julegrød/ Jeg så julemanden kysse mor/ Julens kærlighedssang/ Glædelig
Jul (Christmas Song)/ En stille julenat/ Julen har bragt velsignet bud/ Lys i
mørket/ Det kimer nu til julefest/ Et barn er født i Betlehem/ Dejlig er jorden/
Santa Lucia/ Den yndigste rose/ Glade Jul, dejlige Jul
2019:
Dario Campeotto - Her og nu (HatTrick Music
Kat. nr. SSS18-042)
Dario synger: Her og nu/Små mirakler/ Du bli´r aldrig alene igen/ Dansen med
Matilde/ Mon du har din røde cykel/ Et enkelt blik/ Spil nu din sang/ Oh, min
Papa/ Søde minder/ Det er din dag/ Elsk mig stille
Lad det sne.... (HatTrick Music)
Dario synger: Lad det sne... /Julen fortryller os alle/ Sikken voldsom trængsel
og alarm/ Glade Jul dejlige Jul/ Søren Banjomus/ Juletræet med sin pynt/ Jeg så
julemanden kysse mor/ På loftet sidder nissen/ Et barn er født i Bethlehem/ Den
gamle Jul/ Santa Lucia/ Julen har bragt velsignet bud/ Højt fra træets grønne
top/ Det kimer nu til julefest/ White Christmas-Hvid Jul/ Christmas Song/ Den
stakkels snemand/ Fly med mig (fra Gooseboy)
2020:
24 elskede julesange (HatTrick Music)
Dario synger: Bella Notte/ Dejlig er jorden/ Den stakkels snemand/ Den yndigste
rose/ Det kimer nu til julefest/ En stille julenat/ Et barn er født i Bethlehem/Gamle
jul/ Glade jul, dejlige jul/ Glædelig jul/ Højt fra træets grønne top/ Jeg så
julemanden kysse mor/ Julen har bragt velsignet bud/
Julens kærlighedssang/ Juletræet med sin pynt/Kender I den om Rudolf?/Lad det
sne/ Lys i mørket/ O min Papa/ På loftet sidder nissen med sin julegrød/ Santa
Lucia/ Sikken voldsom trængsel og alarm/ Søren Banjomus/Hvid Jul
2023:
Tur/Retur Torino - Dario Campeotto featuring
Robertino Loretti (og Quartetto CIAO!) (HatTrick Music)
Dario synger: Dolce Piccola Angelique (Angelique), Carmen, Un italiano
Innamorato, Santa Lucia, Marina, Balla-Balla, Ancora, Arrivederci
Tilbage
til www.gustavwinckler.dk